Det uhyre populære internetleksikon Wikipedia lukker i morgen ned i 24 timer. 

Det sker i protest mod en amerikansk lov, der strammer skruen om ophavsrettigheder på internettet under overskriften ‘Stop Online Piracy Act’. 

Jimmy Wales, som har grundlagt Wikipedia, advarer om aktionen på sin Twitterprofil: 

‘Advarsel til studerende! Lav jeres lektier tidligt. Wikipedia protesterer mod dårlig lov på onsdag’, skriver han. 

I stedet for den normale Wikipedia-side, som trækker 25 millioner besøgende dagligt, vil man i morgen se nærmere instruktioner til, hvordan man kommer i kontakt med lokale medlemmer af USA’s kongres. 

Jimmy Wales håber, at det vil ‘nedsmelte telefonsystemerne i Washington’, skriver nyhedsbureauet Reuters. 

Dermed går verdens største onlineleksikon sammen med flere andre aktører på nettet, herunder Reddit og Mozilla, som også går på barrikaderne mod den foreslåede lov i USA. 

Ifølge et opslag på netop Wikipedia har websiden i alt 20 millioner leksikale artikler, som frivillige over hele verden har nedfældet og redigeret i fællesskab. 

Netleksikonet har dags dato omkring 100.000 jævnligt aktive bidragydere, der skriver på 283 af klodens sprog. 

Det er endnu uklart, om den bebudede onsdagslukning af Wikipedia kun rammer den engelsksprogede del af den populære encyklop