Han kunne ikke finde et fritidsjob, så i stedet valgte 14-årige Simon Mørch at skabe sit eget fritidsjob i online marketing.
I dag – fire måneder senere har han tjent 1,3 millioner kroner som juniorpartner i firmaet GoSocial, der er Europas største formidler af annoncer til Facebook.
Her hjælper han firmaer med at optimere deres annoncekroner, så de får mest muligt ud af dem på nettet.
»Det er jo kun på papiret, jeg er 14 år. Det her er en branche, hvor erfaring tæller mere end lange uddannelser. Der er ingen, der er uddannet inden for Facebook endnu, men jeg har arbejdet med det i lang tid allerede,« siger han til Erhvervsbladet.dk.
Succesen begyndte for Simon Mørch, da han for et år siden stiftede firmaet Onlinefactory.dk sammen med en 19-årig ven.
Simon Mørch har interesseret sig for at arbejde med internettet siden han var ni år gammel.
Nogle af de mange penge bruger Simon Mørch på computere, fladskærme og tøj.




























































/templates/img/global/5-col-line.jpg)









