Navnet 802.11ac siger dig nok ikke det helt store, men oversat til almindelig dansk betyder denne nye standard inden for trådløse netværk, at du vil kunne få hurtigere trådløst internet.
802.11ac er efterfølgeren til 802.11n, som er standard inden for trådløse netværk i dag, de såkaldte Wifi-netværk.
Den nye generation af trådløst internet er femte generation, skriver Computerworld.dk. Den giver mulighed for internethastigheder på op til 3,6 gigabit mod 600 megabit i den nuværende standard.
Ifølge en rapport fra IMS Research vil 802.11ac allerede slå igennem  2012 og i 2016 vil der blive solgt mere end 400 millioner 802.11ac-enheder årligt. Hvis man altså skal tro på denne fremskrivning.