De fleste har vel på et eller andet tidspunkt tænkt på, hvad ens navn egentlig betyder. På Behindthename.com kan man let og hurtigt få at vide, hvor stort set alle navne stammer fra og hvad de betyder.

Ved at søge på mit eget navn, Niels, fik jeg at vide, at det stammer fra den græske helgen Nikolaos, der som biskop i det fjerde århundrede reddede fattige unge kvinder fra et liv i prostitution. Og desuden har denne Nikolaos lagt navn julemanden, idet at hans hollandske navn var Sinterklaas. Dette navn tog englænderne senere til sig som Santa Claus.

Så blev jeg så klog.

Prøv selv at søge på dit navn på siden.