Se mig, se mig. Yes, viral markedsføring er blevet lidt et modeord, og det er i høj grad også indslag, der har fået plads her på YourSpace. Blandt andet fordi det virker. Som regel er virussen mor­som. Det er smilet eller grinet, der skal få budskabet fragtet videre.

Dansk Flygtningehjælp er gået en helt anden vej. Kampagnen ‘Tænk hvis Danmark …’ er i den vold­somme afdeling og skal få flere til at melde sig som indsamlere på søn­dag. Ideen er enkel: Krigs- og voldsscener sådan som vi efterhånden har set dem nogle gange. Men i danske omgivelser og med danske deltagere. Det gør en forskel, når man ser med.

Klippet kan ses på Youtube, og man kan læse mere på Flygtning.dk.

Også politikerne har travlt med den virtuelle markedsføring. Nogle af budskaberne er talende hoveder eller for­klædt som nyhedsindslag, andre er egentlige valgreklamer. Søg bare på ‘folketings­valg’Youtube og Myspace.

Nogle gør det med mere talent end andre. Men jeg kunne ikke lade være med at smile af et par fra Christian Friis Bach, som jagter per­sonlige stemmer med refe­rence til hele den danske filmskat – fra Matador til Morten Korch.

Ser du vellykkede valgkampsvideoer, så send os endelig en mail.

Links til alle mulige andre ting på det store net er også som altid velkomne.