Hvem der skal afløse George W. Bush i Det Hvide Hus er endnu aldeles usikkert. For det amerikanske præsidentvalg kan meget vel blive det mest åbne til dato.
Kampen om Det Hvide Hus
Valgkampen i USA er allerede i gang, selv om krydset først skal sættes i 2008. For kandidaterne bliver de næste måneder en maratonprøvelse med mange forhindringer, men også muligheder
Barack Hussein Obama
• Demokrat, 45 år, gift, har to små døtre, uddannet advokat fra Harvard, protestant.
• Senator for Illinois siden 2005. Medlem af Senatet i Illinois fra 1996-2004.
• Styrker: USA’s nye darling. Har en enorm karisma og roses for at være god til at kommunikere.
• Svagheder: Mange sorte mener ikke, at han er ‘sort nok’, fordi han ikke har rødder i borgerrettighedsbevægelsen, og fordi hans forfædre ikke var slaver. Mangler erfaring. Generalist uden konkrete forslag til, hvordan han vil løse USA’s problemer.
John Reid Edwards
• Demokrat, 53 år, gift, har tre børn, uddannet advokat fra University of North Carolina, metodist.
• Senator for North Carolina 1999-2005. Han stillede op til præsidentvalget i 2004, men tabte nomineringen til John Kerry. Siden var han Kerrys vicepræsidentkandidat.
• Styrker: Han har tidligere prøvet at føre præsidentvalgkamp. Typisk demokrati – måske den mest valgbare. Meget vellidt.
• Svagheder: Hans kone har fået konstateret kræft, og det kan stjæle fokus. Han har ikke så mange penge at føre valgkamp for som
Hillary Rodham Clinton
• Demokrat, 59 år, gift, har en voksen datter, uddannet advokat fra Yale, metodist.
• Senator for New York siden januar 2001. Førstedame 1993-2001.
• Styrker: Har klart flest penge til at føre valgkamp for. Har de bedste valgstrateger og rådgivere omkring sig – ikke mindst sin mand, den tidligere præsident Bill Clinton.
• Svagheder: Ikke alle mener, hun besidder den store politiske tæft. Mange vælgere bryder sig ikke om hende. Hun risikerer at stå i skyggen af sin mand.
Rudolph William Louis Giuliani III
• Republikaner, 62 år, gift, har to børn med en af sine to tidligere koner, uddannet advokat fra New York University, katolik.
• Borgmester i New York 1994-2001.
• Styrker: ‘Amerikas borgmester’ fremstod som en stærk leder efter 11. september 2001. Det har gjort ham særdeles populær. Med sine progressive holdninger kan han vinde vælgere fra Demokraterne. Ingen tilknytning til præsident George W. Bush.
• Svagheder: Blottet for landspolitisk erfaring. Skilsmisser samt støtte til abort og homoseksuelle appellerer ikke til republikanske kernevælgere.
John Sidney McCain III
• Republikaner, 70 år, gift, har syv børn, uddannet ved flådeakademiet i Annapolis, medlem af den episkopale kirke.
• Senator for Arizona siden 1987. Medlem af Repræsentanternes Hus 1983-1987.
• Styrker: Besidder en kolossal erfaring fra sine mange år i Kongressen. Som Vietnamveteran er han en ledende stemme i nationale sikkerhedsspørgsmål. En modig politiker, der tør gå imod strømmen.
• Svagheder: Alder. En af de få, der støtter Bushs politik i Irak – hvilket går mod folkestemningen. Mange holdninger, der er uspiselige for kernevælgerne.
Willard Mitt Romney
• Republikaner, 60 år, gift, har fem børn, uddannet advokat og med en MBA fra Harvard, mormon.
• Guvernør i Massachusetts 2003-2007.
• Styrker: Fra sin tid som guvernør kan han fremvise gode resultater. Den af de republikanske favoritter, der appellerer mest til kernevælgerne. Et nyt ansigt, der ikke kan lægges til last for Bushs upopulære politik. Overraskende god til at samle penge ind.
• Svagheder: Ukendt i den brede befolkning. Mange amerikanere forstår ikke hans religion. Ifølge kritikerne er han en ‘flip-flopper’, som ikke har en konsekvent, politisk linje.
Valgkampen forud for midtvejsvalget til Kongressen i november var kun lige overstået, da håbefulde amerikanske politikere med præsidentambitioner kastede sig ud i endnu en af slagsen. På sin vis er det vicepræ-sident Dick Cheneys skyld.
Da han på Fox News i februar 2005 blev spurgt, om han ville gå efter en forfremmelse i november 2008, tyede Cheney til en gengivelse af borgerkrigsgeneralen William Shermans berømte afvisning af at gå ind i politik:
»Hvis jeg skulle vinde nomineringen, vil jeg ikke lade mig opstille. Hvis jeg skulle vinde valget, vil jeg ikke gøre tjeneste.«
Udtalelsen markerede det symbolske startskud til valgkampen, for uden en siddende præsident og vicepræsident blandt kandidaterne stod det allerede dengang klart, at der ingen forhåndsfavorit ville være. Og netop det gør det til det måske mest åbne amerikanske præsidentvalg nogensinde, mener flere danske eksperter i amerikansk politik.
»Der er måske seks-syv kandidater med reel chance for at vinde. På den måde er dette valg helt unikt,« siger lektor ved Grundtvigs Højskole Mads Fuglede.
Kamp om penge og råd
Hillary Clinton, Barack Obama og John Edwards spås de bedste chancer for at blive Demokraternes kandidat til november, mens Rudy Giuliani, John McCain og Mitt Romney ligger lunest i svinget hos Republikanerne.
Derudover har fire demokrater og seks republikanere kastet hatten i ringen, mens yderligere et eller to navne i hver lejr lurer som outsidere – ingen af dem har annonceret deres kandidatur.
Med så mange kandidater i spil gælder det om at komme i gang med at føre valgkamp, før konkurrenterne vinder kapløbet om partiets bedste rådgivere og største donorer, forklarer Edward Ashbee, lektor ved Copenhagen Business School:
»Det er usædvanligt, at valgkampen begynder så tidligt, men det er ikke uhørt tidligt. Det er dyrt at føre valgkamp, og det tager tid at samle de nødvendige penge ind.«
Lektor ved Københavns Universitet Carl Pedersen peger også på, at diverse græsrodsbevægelsers og ikke mindst de politiske bloggeres øgede magt har tvunget kandidaterne ud af busken tidligere end førhen.
Netop fremkomsten af den underskov af politiske blogs, der er vokset frem på internettet, vil få stor betydning i de kommende måneder før og under primærvalgene, hvor kandidaterne fra de to partier internt slås om, hvem der skal være de to endelige kandidater ved valget.
»Blogs spiller en vigtigere rolle i amerikansk politik. De har gjort mediedækningen mere intensiv og fragmenteret og gjort det sværere for kandidaterne at styre den politiske dagsorden,« forklarer Edward Ashbee.
Udmarvende øvelse
For kandidaterne er 19 måneders valgkamp en udmarvende øvelse. Især hvis valgkampen bliver beskidt. Og det bliver den, er Mads Fuglede sikker på:
»Amerikanske præsidentvalgkampe er altid beskidte. Vælgerne kræver næsten også, at kandidaterne bliver testet og skal svare for sig. Det er jo ikke direktør for Lego-land, de skal være.«
Men risikoen for, at kandidaterne trætter vælgerne, eller at deres kampagne mister pusten, er stor.
»For mindre kendte kandidater kan en lang valgkamp dog være en fordel, for så har de længere tid til at gøre sig kendte,« siger Carl Pedersen.
Omvendt skal de, der kommer fra baghjul, også sørge for at videreudvikle deres kampagne, påpeger han og giver som eksempel demokraten Barack Obama, der ikke kan nøjes med at føre valgkamp på at være et frisk pust hele vejen igennem:
»Han er nødt til at gå fra at være generalist og tale i brede vendinger til at være konkret for at have en chance.«
For vælgerne er der ifølge Edward Ashbee flest fordele ved at have lang valgkamp:
»Under en valgkamp er kandidaterne mere lydhøre over for folkestemningen, ligesom vælgerne vil komme til at vide alt om kandidaterne, jo længere valgkampen varer – det er en god ting.«
De lange valgkampe øger dog risikoen for handlingslammelse i Washington, fordi politikerne skal bruge tid på at blive valgt frem for at løse politiske problemer. Alligevel mener Mads Fuglede ikke, at valgkampen vil skygge for emner som Irak, der ikke bare optager politikerne, men også befolkningen:
»Udenrigspolitik har altid præget valgkampene, men vælgerne forventer også løsninger på indenrigspolitiske problemer. Den kandidat, der har de bedste svar på begge dele, vinder valget.«
I den resterende del af 2007 vil kandidaterne deltage i vælgermøder, debatter, fundraising-møder og foretage egne meningsmålinger.
I første kvartal af 2008 begynder de første stater at holde partimøder og primærvalg, der fungerer som udskilningsløb. Traditionelt har partimøderne i Iowa og primærvalget i New Hampshire i januar haft stor betydning. Derfor ser man tit kandidater besøge disse stater mange gange i valgkampens tidligste fase. Mange stater har dog som noget nyt valgt at rykke deres primærvalg frem, hvilket gør dette valg endnu mere åbent, idet kandidaterne nu tvinges til at føre valgkamp i flere stater på en gang end normalt.
De to partier holder konvent i august og september, hvor de to endelige kandidater bliver officielt udpeget – her begynder den reelle valgkamp for alvor.
Præsidentvalget foregår 4. november 2008. Vinderen tages i ed den 20. januar 2009.
