Olesen-Olesen hos terapeut

Kan det virkelig passe at dobbeltalbummet ‘Kain og Abel’ skal være Olesen-Olesens sidste? MetroXpress forsøgte sig som bandterapeut over for brødrebandet.

Olesen-Olesen

• Brødrene Olesen sprang ud som dansksprogede anmelderdarlings tilbage i 1997, hvor Olesen-Olesen udsendte albummet ‘Indenlands udenbys’.
• Siden har de henrykket anmelderne med plader som ‘Der er brev fra onkel Bob i Amerika’, ‘Anonyme melankolikere’ og ‘Hårdnakket idyl’. Men Henrik og Peter H. Olesen begyndte deres broderlige musikalske partnerskab allerede i 1982, hvor de udgav albummet ‘Golde byer’ under navnet Sort-Hvide Landskaber. Fra 1992-1996 var begge med i det engelsksprogede bandprojekt Greene.

Der er dårligt nyt til kredsen af dedikerede fans af Olesen-Olesen. Der kommer ikke Brev fra onkel Bob i Amerika’ foreløbig, for brødrene bag syv anmelderroste og voldsomt sprogligt veloplagte album har fået nok af det 25 år lange samarbejde.

Skilsmisse-album
Det musikalske sølvbryllup markeres med et dobbeltalbum, hvor Peter H. Olesen og Henrik Olesen har lavet hver sin plade. Og så holder de to pause fra hinanden og skænderierne på ubestemt tid.

Men man kan da ikke bare efterlade sine fans i uendelig higen efter mere lyd og flere ord fra Olesen-Olesen? MetroXpress’ udsendte traf en hurtig beslutning på vej mod interviewet med brødrene og snuppede bandterapeut-kasketten med.

Og kulissen er perfekt på Radisson SAS-hotellet midt i København. Vi slår os ned i hver en Arne Jacobsen-stol. Det må da sende brødrene tilbage til de glade ‘Hårdnakket idyl’-dage, hvor de blandt andet sang om Arne Jacobsen og andre skandinaviske møbler ‘I det hus du kalder dit hjem’. Og fik seksstjernede anmeldelser.

Savner Mr. Control
Har I ikke savnet hinanden i soloprocessen?
Peter H. Olesen: »Det er et meget personligt spørgsmål, når Henrik sidder lige ved siden af. Men okay. Jeg havde et par aftener før indspilningerne, hvor jeg ikke kunne falde i søvn, fordi jeg tænkte på alle de praktiske ting. Det er sådan noget Henrik plejer at stå for, fordi han er Mr. Control. Men i selve indspilningen har der ikke været noget.«

Henrik Olesen: »Sådan har jeg det også. Det er et sundt tegn på, at vi har valgt rigtigt.«

Peter: »Du får os heller ikke til at indrømme, hvis der har været et stort savn.«

Småskændes
... Og så begynder bandterapien forklædt som interview at glide af sporet. Brødrene afbryder hinanden. Småskændes på grænsen mellem sjov og alvor om rette betaling af musikere og hvem der har lavet den bedste plade.

»Vi er faldet ind i nogle roller, som vi selv er blevet trætte af. Ligesom Henrik bliver træt af, at jeg retter på ham, fordi jeg er storebror, er jeg også virkelig træt af at spille storebror. Det var virkelig nyt denne her gang at arbejde sammen med nogle, man ikke hele tiden skulle skændes med. Slippe for spildprocenten og det pinlige i at skændes foran andre mennesker,« forklarer Peter H. Olesen.

Fornyet spilleglæde
Henrik Olesen tilføjer: »Jeg havde virkelig brug for at denne plade skulle være en let og ubesværet proces for at finde en fornyet spilleglæde. Når vi står i skænderierne, så kan man godt tænke: sikke nogle narrøve, der står og spilder andre folks tid. Men man er bare så indgroet i de roller.« Den her brødre-band-konflikt er virkelig en hård nød at knække for den uprøvede bandterapeut.

Men det må da være svært at sige stop efter så mange år?
Og så begynder Henrik at bekende: »Det er selvfølgelig en enormt alvorlig beslutning. Vi er brødre og har haft så meget sammen. Og det har fungeret glimrende. Men nu måtte jeg kaste mig selv ud på dybt vand og gribe fat i ordene selv. Jeg har valgt en meget minimalistisk stil, fordi vi har været et meget teksttungt band, hvor teksterne ofte blev vægtet højest. Jeg må indrømme, at der efterhånden er vokset en irritation frem over det store fokus på ord og den lille på melodierne.«

Og den udstrakte indrømmelse griber bror Peter straks: »Jeg har altså aldrig været i tvivl om, at Henrik skrev mindeværdige melodier, og det synes jeg da også, du har fået credit for,« slår han fast.

Dør på klem
Trods indrømmelserne har de broderlige drillerier, skænderier og afbrydelser ingen ende. Olesen-Olesens beslutning om at gå nye veje hver for sig står fast trods alle terapeutiske forsøg.

»Bruddet er jo det, vi moderne frigjorte mennesker kalder en lykkelig skilsmisse,« lyder det beslutsomt fra Peter.

Henrik tilføjer:
»Vi smækker ikke med nogle døre, holder måske snarere en på klem. Men nu føles det rigtigt at holde en pause. Vi har slidt samarbejdet op. Jeg synes, de nye plader viser, at der var grund til at lave noget hver for sig. De spreder sig fra hinanden og hænger samtidig godt sammen. Jeg håber, folk vil synes, at de er et flot værk til sammen.«

Så alle Olesen-Olesen fans må vist bare forlige sig med tanken om at vente længere end sædvanligt på nyt fra brødrene.

Susan Grønbech Larsen