Published 2007-10-15 08:21
Den eksterne hjerne
Mobiltelefonen er blevet vores kunstige hukommelse. Den husker telefonnumre, kalenderaftaler og kan snart afslutte enhver diskussion
»Om nogle få generationer sidder mobilen i en hul tand, som vi har fået sat ind i Polen. Så kan man tale til mobilen, og skærmen bliver projiceret op i en brille eller noget lignende.«
Anders Bjerre
Hvad er det lige, hans nummer er? Hvornår var det, jeg skulle til tandlægen?
Svaret findes i mobiltelefonen, der er blevet en del af hukommelsen. Som på en ekstern harddisk kan vi lagre udenadslære som telefonnumre, aftaler, pinkoder og i sidste ende almen viden.
Men kommer mobilen til at overtage vores hjerne, eller bliver den så uundværlig, at man ikke kan fungere uden? Der er ingen tvivl om mobilens fortræffeligheder at spore hos lederen af DTU’s Center for Informationsteknologi og Kommunikation, den verdenskendte professor Knud Erik Skouby.
»Om få år har alle unge et apparat på sig, der kan dække alle de behov, som vores computere dækker i dag. Mobilerne bliver ekstremt kraftige kommunikationsapparater med alle tænkelige funktioner,« siger han.
Allerede i dag er der folk som computerguruen Gor-don Bell fra Microsoft, der med mobilt udstyr, optager hvert eneste sekund af sit liv. Lyd, billeder, video og e-mail bliver alt sammen lagret, klar til at blive genkaldt. Et ekstremt eksempel, men måske ikke så langt fra fremtidens virkelighed.
Maskinerne overtager
Seniorforsker ved Institut for Fremtidsforskning Anders Bjerre støtter Knud Erik Skouby og tror, at mobiltelefonen er på vej til at blive hvor tids skriftrulle.
»I virkeligheden startede det med skriftsproget, der også var en slags kunstig hukommelse. Pludselig kunne man nedskrive regnskaber og planer, som er en evne, vi alle tager for givet i dag.
På samme måde bliver mobiltelefonen måske det næste skridt. Vi bevæger os over i en tid, hvor internetredskaber som Wikipedia og Google bliver konstant tilgængelige, og det betyder altså, at diskussioner om fakta vil blive forbeholdt fuldemandssnak. For vi kommer til at kunne slå alt op øjeblikkeligt,« siger han.
Lisbeth Villemoes Sørensen, Ph.D. og Master i Public Health, arbejder til hverdag med elektroniske hjælpemidler til demente.
»Vi lader maskiner overtage, fordi de fungerer som støtte. Sådan er det. Engang måtte man heller ikke bruge en lommeregner i skolen, og det er jo utænkeligt i dag,« griner hun.
Ifølge Anders Bjerre fra Institut for Fremtidsforskning er de største hurdler for mobiltelefonen, at den ikke har noget tastatur og en lille skærm. Men det bliver ikke et problem i fremtiden.
»Om nogle få generationer sidder mobilen i en hul tand, som vi har fået sat ind i Polen. Så kan man tale til mobilen, og skærmen bliver projiceret op i en brille eller noget lignende,« mener han.
Neuropsykolog ph.d. Asmus Vogel fra Rigshospitalets Hukommelsesklinik, der er under Nationalt Videnscenter for Demens, mener ikke, vi skal frygte, at mobilen tager over, hvor hjernen slipper grebet.
»Vores viden og den måde, vi lærer på, bliver anderledes, men det er ikke sådan, at børn bliver dårligere til matematik, fordi de bruger mobiltelefonen til at huske ting med. Samtidig er der ting, en mobiltelefon ikke kan huske dig på. Den kan måske huske, at du skal på date, men ikke om daten ser godt ud. Så hvis du stoler blindt på mobilen, kan det godt være, du møder op, men du er temmelig blank,« siger han.
Den elektroniske krykke
Folk med hukommelsesproblemer kan bruge mobiltelefonen til at huske – og få et mere normalt liv. Det er helt almindeligt at have problemer med at huske sin bryl-lupsdag, men for nogle mennesker er det en daglig kamp at huske at børste tænder, komme ud ad døren og få noget at spise.
Men for mennesker med hukommelsesproblemer i forbindelse med demens kan mobiltelefonen og andre elektroniske hjælpemidler være en gave.
Neuropsykolog ved Rigshospitalets Hukommelsesklinik Asmus Vogel arbejder med folk, der har hukommelsesproblemer hver dag.
»I min verden er der mange, der har hukommelsesproblemer, og der er hjælpemidler en kæmpe hjælp. Det er ikke nogen helbredelse, men for folk med hjerneskader, eller demente kan det give meget højere livskvalitet. Men de er langtfra perfekte, og selv om mobilen udvikler sig meget, vil den aldrig kunne huske duften af en blomst,« siger han.
I dag kan mobiltelefonen være kodet til at huske brugeren på tandlægebesøget, måske kan den ringe til en alarmcentral ved et råb om hjælp eller minde en om, at det er tid til at gå ned til bussen.
Mange handicappede har altid mobiltelefonen på sig og bliver med en alarmlyd påmindet, hvad dagens næste punkt er.
Lisbeth Villemoes Sørensen er specialergoterapeut og Master i Public Health. Hun har længe arbejdet med elektroniske hjælpemidler til handicappede.
»Sådan et hjælpemiddel kan give mulighed for at blive mere selvstændig, og det kan give større sikkerhed, så der ikke sker ulykker. Og samtidig er det vigtigt for brugeren at kunne løse nogle problemer selv og dermed bevare nogle aktiviteter, man ellers måtte opgive,« siger hun.
Men hun mener, at der er alt for få, der er klar over, hvad teknologien kan i dag.
»Hvis man er hjerneskadet eller dement, kan det være svært at tage initiativ til at bruge elektronisk hjælp. Der skal nogle professionelle til at skabe bro,« siger hun.
Søren Bjørn-Hansen
