Metroxpress - Valg i USA
Danmark – torsdag 2 september
 
Den sorte mands byrde
At Barack Obama bliver USA’s næste præsident er for mange et opgør med USA’s fortid
 

 
 

 

 

 
 
 

 

 
 
Dagens overskrifter
Club metroXpress Konkurrencer & Tilbud
Gratis Rejsebøger Over 125 destinationer
Gratis Studiebøger og kompendier
Metropenge.dk Job penge karriere
MetroXpress Panelet
Minnyhed.dk del dine bedste link
MetroXpress Fotoservice
 

Top Club konkurrencer

 

Seneste jobs -
i samarbejde med

Flere stillinger..
 
 
Metro Video Challange
 
Gratis VM Manager spil
 
metrostudie.dk
 
24Timer
 
Minnyhed.dk
 
Boligtips og idéer
 
Shopblog
 
Supershopper
 
 
 
 
 
Danmark – torsdag 2 september
Published 2008-02-05 09:08
 
Skuespilleren Robert De Niro er en af de mange, der arbejder for at gøre Barack Obama til USA’s næste præsident. Og meningsmålingerne viser ganske overraskende, at den sorte senator ligger side om side med Hillary Clinton i mange stater før dagens 22 demokratiske primærvalg. Skuespilleren Robert De Niro er en af de mange, der arbejder for at gøre Barack Obama til USA’s næste præsident. Og meningsmålingerne viser ganske overraskende, at den sorte senator ligger side om side med Hillary Clinton i mange stater før dagens 22 demokratiske primærvalg. 
 

Super Duper Mega Giga Tsunami Tuesday

Republikaneren John McCain kan i dag reelt krones som partiets kandidat ved valget i november. Hos Demokraterne vil løbet stadig være åbent efter i dag, spår danske USA-eksperter

»Som en journalist har sagt om Obamas kampagnestrategi op til ‘Super Tues­day’: Det er ‘en politisk version af speeddating’«

Edward Ashbee
 

‘Super Tuesday’ er ikke bare ‘super’ længere. Den er ‘Super Duper’, ‘Mega’ – ‘Giga’ endda. Eller som CNN’s politiske analytiker Bill Schneider kaldte den allerede for et år siden: ‘Tsunami Tuesday’.

Hidtil i denne primærvalgsæson har kandidaterne kunnet fokusere på én stat ad gangen. Men i dag afholder Demokraterne primærvalg i 22 stater, mens Republikanerne ’nøjes’ med 21. For begge partiers vedkommende er det ny rekord og mere end en fordobling i forhold til 2004.
Mange primærvalg spredt ud over hele kontinentet præsenterer nye udfordringer for eksempelvis Barack Obama, påpeger Edward Ash­bee, lektor ved Center for Amerikanske Studier, Copenhagen Business School (CBS):

»Barack Obama er bedst i personlige møder med vælgerne, fordi han er mindre kendt end Hillary Clinton. Den type valgkamp kan han ikke føre i samme grad, når der er valg i så mange stater på samme tid – selv om han forsøger med lynbesøg i flere stater per dag. Som en journalist har sagt om Obamas kampagnestrategi op til ‘Super Tuesday’: Det er ‘en politisk version af speeddating’.«

Californien er den store pris
Alligevel ser det i meningsmålingerne ud til, at Barack Obama har hentet – og sågar overhalet – Clinton i flere stater, hvor han længe har været bagud. Det kan skyldes vigtige støtteerklæringer fra indflydelsesrige partifæller i stater, hvor ingen regnede med, at Obama ville kunne gøre sig gældende, mener Edward Ash­bee.

Også senator Edward Kennedys opbakning har hjulpet, siger Mads Fuglede, der underviser i amerikansk politik på Grundtvigs Højskole:

»Obama-lejren var genial med hensyn til timingen af Kennedys støtteerklæring. Hillary Clintons sejr ved Floridas primærvalg (i tirsdags, red.) druknede fuldstændigt i dækningen af Kennedy.«

Duoen Obama-Kennedy har da også tiltrukket mange vælgere, hver gang de har optrådt sammen i Californien de seneste dage. Derfor regner de fleste iagttagere med, at det demokratiske kapløb vil forblive pivåbent – i hvert fald indtil primærvalgene i Texas og Ohio den 4. marts. Måske endda helt indtil partikonventet i august.

»Obama kan vinde alt lige fra 6 til 15 primærvalg på tirsdag (i dag, red.). Men det vigtigste bliver at holde øje med, hvem der vinder Californien. Den, der vinder der, formoder jeg, vinder nomineringen,« siger Edward Ashbee.

Også hos Republikanerne er Californien dagens største pris, men her er spændingen langt mindre end hos Demokraterne. Også selv om dagen ifølge Carl Pedersen, adjungeret professor ved CBS, er som skræddersyet til en kandidat som Mitt Romney:

»Han har en masse penge, han kan pumpe i mange stater på én gang. Men jeg tror, løbet er kørt. Han slår ikke igennem. Han er simpelthen for uinspirerende.«

Selv om den kristne højre­fløj de seneste dage har skruet op for den hadske retorik over for senator John McCain, fører han ifølge meningsmålingerne i de fleste af staterne. Efterhånden som det er blevet tydeligt, at John McCain er frontløberen, har den republikanske partitop kastet deres støtte bag ham.

Derfor mener flere, at McCain reelt allerede har sikret sig nomineringen. Og er der stadig status quo hos Demokraterne i morgen, er det så berettiget at kalde dagen i dag for ‘Super-Duper-Mega-Giga-Tsunami-Tuesday’?

Som kommentator på magasinet The Atlantic Monthly Barbara Wallraff sagde til New York Times i sidste uge:»Vi får se, men hvis jeg har ret, så vil vi om fire år gå tilbage til at kalde det for ‘Super Tuesday’.«

Jeppe Dong Abrahamsen
Journalist
Valg i USA
Den sorte mands byrde
Valgnat uden tabere
En falden kæmpe uden hoved
En outsiders kampagne
Et spørgsmål om stil
Obama-fest!
»Obama skal vise, hvad han kan«
Obama-fans amok i sejrsrus. Se billeder
USA ramt af valgfeber
Verdens sværeste job
 
 
 
Barndomsminder
TV 2 Bavians redaktører og værter – Jeppe & Marie – fortæller her om barndomsminder, der har budt på alt fra æggeskaller i kagen til langvarige kys.
 

 

 
 

 

 
 
 
 

 
 
Club metroXpress Konkurrencer & Tilbud
Gratis Rejsebøger Over 125 destinationer
Gratis Studiebøger og kompendier
Metropenge.dk Job penge karriere
MetroXpress Panelet
Minnyhed.dk del dine bedste link
MetroXpress Fotoservice
 

Top Club konkurrencer

 

Seneste jobs -
i samarbejde med

Flere stillinger..
 
 
Metro Video Challange
 
Gratis VM Manager spil
 
metrostudie.dk
 
24Timer
 
Minnyhed.dk
 
Boligtips og idéer
 
Shopblog
 
Supershopper