Store dele af befolkningen i Mellemøsten har lært at læse og insisterer derfor på at tolke koranen på deres helt egen måde. Det gælder især de muslimske kvindebevægelser. De mener, at det er muslimske mænd – og ikke islam i sig selv – der undertrykker kvindernes rettigheder. Her i Bagdad i Irak er flere kvinder begyndt at smide tørklædet.
»Islam er demokratisk«
Islam har alle forudsætninger for at blive grundlag for sunde demokratier. Men religionen er midt i en reformation, som ikke bliver mindre blodig end den tilsvarende kristne, siger en af verdens førende islam-eksperter, Reza Aslan, som netop har udgivet bogen ‘Kun én Gud’
»Det er som en råbekonkurrence. I den ene lejr står en gruppe, som ved selv den mindste lille udtalelse har hele verdenssamfundets udelte opmærksomhed. I den anden lejr er der ingen tilhørere eller mikrofoner.«
Reza Aslan, religionsforsker
'Kun én gud'
• Reza Aslans bog beskriver islams udvikling fra Muhammeds barndom til i dag. Det er en slags grundbog, der dels fortæller om skik og brug på Muhammeds tid – og dermed sætter religionen ind i den historiske og sociale sammenhæng – dels ridser de teologiske stridigheder og verdslige magtkampe op, som har sat deres præg på islam.
• ‘Kun én Gud. Islams oprindelse, udvikling og fremtid’. Med forord af Ellen Wulff. Oversat af Birthe Møllegaard efter ‘No god but God’. People’s Press, 383 sider, 299 kroner.
Det var over teen, at vi kom til at tale sammen. Han var guiden, der havde vist os rundt i turistversionen af en beduinlandsby i ørkenen uden for den egyptiske badeby Hurghada. Jeg var bare endnu en charterturist. Men efter måltidet faldt vi i snak, og snart efter drejede samtalen sig om religion, selv om jeg havde lovet mig selv ikke at bringe emnet på bane af frygt for at komme i vanskeligheder.
Et eller andet sted var jeg lidt forundret over, at han – en lærd fra universitetet i Alexandria og tydeligvis troende muslim – ville nedlade sig til at tale med en kvinde, tilmed en vantro. Jeg nævnte det for ham, lidt henkastet og halvt spøgefuldt. Han satte tekoppen ned og så mig i øjnene.
»Kristne er ikke vantro. Jøder og kristne må vi som muslimer ikke dømme, kun Gud kan dømme mellem os på den yderste dag,« sagde han med en henvisning til det, jeg senere har fundet ud af var sura (kapitel) 22,17 i Koranen.
I løbet af den næste halve time fik jeg et helt andet indblik i islam end det, jeg kendte fra Danmark og vel som journalist også havde været med til at udbrede.
Guiden, hvis navn jeg desværre aldrig fik, fortalte, hvor højt Muhammed havde sat kvinder, og hvor meget han havde forbedret deres stilling i det daværende samfund. Guiden talte varmt for, at der skulle ske meget mere på den front.
»Muhammed levede for 1.400 år siden. Hans ord gælder naturligvis stadig, men de må forstås i en anden sammenhæng, for vi lever i andre tider og med problemer, som Muhammed ikke kunne forudse,« sagde han.
Terrorbomber
Kort efter skiltes vi. Jeg havde fået en del at tænke over, og det blev ikke mindre de kommende dage, efterhånden som jeg vovede mig ud i diskussioner med flere lokale. Guidens tolerante og moderne version af islam, som jeg troede var lettere eksotisk, viste sig at være den gængse, i hvert fald blandt de mennesker jeg talte med.
Nogle måneder senere dræbte en terrorbombe i den egyptiske badeby Sharm-el-Sheik 88 mennesker og sårede mange flere. Både blandt dræbte og sårede var der mange egyptere. Formentlig var ‘min’ guide ikke iblandt dem, men bomben var rettet mod netop ham og hans ligesindede mere end mod vesterlændinge, siger Reza Aslan, der er amerikansk religionsforsker, troende muslim og forfatter til bogen ‘Kun én Gud’, som netop er udkommet herhjemme.
En råbekonkurrence
Ifølge Reza Aslan er islam midt i en blodig reformation. Islam har hele tiden været en foranderlig størrelse – i modsætning til hvad vi som regel bilder os ind i Europa – og traditionalister brydes med både ekstreme liberalister, feministiske tolkninger af islam og de islamistiske terrorister, som ikke respekterer præsteskabet, men vil få verden til at underkaste sig islam af frygt.
Det sidste er i øvrigt i direkte modstrid med Koranen, som udtrykkeligt forbyder tvang i religionsspørgsmål og i modsætning til kristendom ikke har noget budskab om at udbrede troen til andre folkeslag.
Reza Aslan peger på, at den islamistiske terror kun i mindre omfang rammer vesterlændinge. Dens primære mål er, hvad islamisterne opfatter som ‘slapperne’ blandt muslimerne. De bliver til gengæld ramt dobbelt: som direkte ofre for bombningerne og som følge af de reaktioner, vi i Vesten sætter i værk for at undgå terroren. Reaktionerne mistænkeliggør alle muslimer, og det vil uvægerligt gøre det lettere for al-Qaeda og andre terrororganisationer at udbrede deres budskab om, at muslimer må slå igen mod uretfærdighederne.
Faktisk, siger Reza Aslan, har Vesten gjort præcis det, som al-Qaeda kunne håbe på, godt hjulpet på vej af vores egne fordomme om islam.
»Det er som en råbekonkurrence. I den ene lejr står en gruppe, som ved selv den mindste lille udtalelse har hele verdenssamfundets udelte opmærksomhed. I den anden lejr er der ingen tilhørere eller mikrofoner. Men det var den gruppe, man burde give opmærksomhed og støtte, hvis man gerne vil terroren til livs,« siger Reza Aslan med henvisning til den store gruppe af muslimske ledere og organisationer, der gang på gang har taget afstand fra terrorhandlingerne – uden at trække store overskrifter.
I stedet har terroristerne fået pr i milliardklassen, og i vores erklærede krig mod terror har vi ophøjet terrorister til soldater i stedet for at fastholde, at de er gemene forbrydere, tilføjer Aslan.
Demokratisk islam
Islamisterne har travlt med at udbrede en forestilling om, at islam er selve demokratiets modsætning. Det samme har mange i Vesten. I virkeligheden kunne intet være mere forkert, siger Reza Aslan.
Islam har før vist sig som en fredelig og tolerant tro. Men særligt i Europa har vi fasttømrede – og fjendtlige – forestillinger om islam, som overser, at islam, ligesom kristendommen, er en meget forskellig størrelse, alt efter hvem der udlægger teksten. Og at religionen, igen ligesom kristendommen, har været igennem mange udviklinger og stadig er det, ligesom islam som andre religioner bliver brugt i diverse magtkampe.
»Muhammed ændrede mange forhold i sin samtid. Han forbedrede kvindernes stilling radikalt. Han ligestillede rige med fattige. Da han døde, opstod splittelsen, da forskellige retninger forsøgte at tolke islam, så det passede bedst med deres egne forestillinger. Men det demokratiske tankegods findes i islam,« siger Reza Aslan og understreger, at det ikke kan påføres udefra. Islam må opdyrke det indefra.
»Et demokratisk samfund afhænger ikke af, om det er verdsligt. De færreste vil vel afvise, at Israel er et demokrati, selv om staten hviler urokkeligt på jødisk lov og jødisk tradition. Et demokrati er kendetegnet ved, at der er lighed for loven og fredelig sameksistens mellem forskellige grupper, hvad enten det er politiske, religiøse eller etniske grupper,« har Reza Aslan sagt.
Den islamiske reformation
Skal de religiøse magthavere bestemme, hvordan den enkelte tilbeder Gud? Eller er det en sag for individet?
Det er ifølge Reza Aslan hovedspørgsmålet i den reformation, som islam i øjeblikket er på vej igennem.Samtidig står striden mellem, hvorvidt religiøse regler skal efterleves absolut – altså urokkeligt og på samme måde som for 1.400 år siden – eller om de skal forstås, så de passer til det samfund, de skal fungere i.
»Udviklingen har mange lighedspunkter med den kristne reformation. Og den bliver ikke mindre blodig,« siger Reza Aslan.
Reformationen har taget fart, efter at kolonitiden ophørte i Mellemøsten for cirka 50 år siden, forklarer han. Med den er der kommet en ny interesse for islam.
Personlig tolkning
Samtidig har store dele af befolkningen lært at læse og insisterer nu på at tolke koranen på deres egen måde uden om de skriftlærde eller traditionelle magtstrukturer. Det gælder ikke mindst de muslimske kvindebevægelser, som der findes flere af inden for islam, selv om vi ikke hører meget til dem i Vesten. De kæmper for en mere kønsneutral tolkning af Koranen. Den muslimske kvindebevægelse fastslår, at det er muslimske mænd, ikke islam, der undertrykker kvindernes rettigheder.
»De peger på, at Muhammed selv løftede kvindernes status, at han offentligt lod sig irettesætte af sine hustruer, at kvinder bad og kæmpede ved siden af mændene i Muhammeds by Medina, og at kvinder ved flere lejligheder var åndelige og politiske og – i mindst ét tilfælde – militære ledere. Da Muhammed døde, rullede hans ef-terfølgere nogle af hans reformer tilbage,« forklarer Reza Aslan.
Men nu er der en hel generation af muslimske feminister, der arbejder på at føre islam tilbage til, hvad de ser som den sande lære. En af de stærkeste kvindebevægelser inden for islam findes i øvrigt i Iran.
Over for tilhængerne af en fleksibel udgave af islam baseret på lighed står de ekstremistiske fundamentalister, som i øvrigt heller ikke anerkender præsteskabets magt. Ekstremisterne drømmer om at indføre et muslimsk verdensherredømme, om nødvendigt med vold og terror.
Jihadisme på retur
Reza Aslan mener, at den islamiske reformation uvæ-gerligt vil ende i en udgave, der tilpasser sig et moderne samfund med humanistiske, demokratiske værdier. Men han advarer også om, at den udvikling vil blive forsinket, så længe dele af Vesten insisterer på at se islam som en fjende.
»Jihadisme, altså udbredelsen af islam med terror, er på retur som bevægelse. Lederne er enten døende, i skjul eller i fængsel. Men så længe vi ikke tager fat i de uretfærdigheder, som mange muslimer vitterlig oplever, vil grobunden for terror være der. Det har ikke noget med religionen at gøre – det er et spørgsmål om, hvor stor afstanden er mellem de meget magtfulde og de meget magtesløse,« siger han.
