Published 2008-05-08 10:13
SU’en er blevet mindre værd
De studerende får færre og færre penge mellem hænderne. SU’en halter efter den almindelige pris- og lønudvikling
Det er ikke bare sygeplejersker og pædagoger, der mener, at deres løn slet ikke slår til. Ifølge beregninger fra Danmarks Statistik hal-ter SU’en også efter den almindelige pris- og lønudvikling. Fra 1994 til 2004 er der et efterslæb på 12 procent, og det, mener Danske Studerendes Fællesråd, er et problem.
»De studerende får sværere ved at klare sig i det daglige. Det er svært at få råd til mad, computer og bøger. Når der er så store prisstigninger på mælk, kød, brød, som der er lige nu, så rammer det de studerende hårdere, og så er det et problem, at SU’en ikke følger med,« siger levevilkårsordfører hos Danske Studerendes Fællesråd, DSF, Pernille Miller.
I 1994 fik en udeboende studerende 3.469 kroner i SU. 10 år senere fik de godt 1.000 kroner mere – nemlig 4.519 kroner. Men priser på dagligvarer og den øvrige lønudvikling er endnu højere.
Også SU-rådet er opmærksom på problematikken.
»Vi har bedt sekretariatet om at eftergå beregningen fra DSF – og lave en nærmere regneanalyse af problemet. Og så vil vi tage fat på det på næste møde i maj,« siger Per Andersen, der er studiechef på Syddansk Universitet og formand for SU-rådet.
SU-rådet, der består af syv medlemmer, rådgiver undervisningsministeren i spørgsmål om uddannelsesstøtten.
»SU-rådet er jo kun rådgivende, men hvis tallene viser sig at holde, så vil vi prøve at få ministeren til at kigge på det. Meget kan tyde på, at den er god nok, for prisstigningerne er især på ting, som fylder meget i de studerendes budget,« siger Per Andersen.
Danske studerende får generelt udbetalt mere SU end vores nabolande, men alligevel mener både Pernille Miller og Per Andersen, at Danmark skal have en høj sats.
»Hvis man ikke har til dagen og vejen, så går det ud over studiet. De studerende skal bruge mere tid på at finde ud af at få det hele til at hænge sammen,« siger Pernille Miller.
Efter Per Andersens mening er der også grænser for, hvad man kan forlange af de studerende.
»Det falder ned i diskussionen om, at de studerende bare kan tage mere arbejde. Men det hænger bare ikke sammen med, at vi også brøler til dem, at de ikke må forlænge deres studium. Og når vi udhuler stipendiet og lånemuligheder, så kompenserer de studerende med mere erhvervsarbejde,« siger han.

SU'ens historie
• Kommunitetet var den første offentlige uddannelsesstøtteordning
i Danmark. Legatet blev stiftet af Frederik II for studenter ved Københavns Universitet. Der var typisk tale om fri bolig, kost og eventuelt lidt lommepenge.
• I 1952 blev Ungdommens Uddannelsesfond oprettet. Grundlaget var overskuddet fra tipsmidlerne. Motivet var at øge antallet af akademikere ved at rekruttere velbegavede unge fra arbejderklasssen.
• I 1968 kom von Eyben-udvalgets betænkning. Den anbefalede at øge støtten til de studerende, så der i højere grad blev skabt socialt lige muligheder for at tage en videregående uddannelse.
• I 1970 blev den første lov om Statens Uddannelsesstøtte vedtaget.
Loven øgede støtten til de uddannelsessøgende betragteligt.
• Dengang skulle man være fyldt 28 for at få SU uafhængigt af sine
forældres indtægt. Stipendium og lån udgjorde tilsammen maksi-malt 8.050 kroner om året og var fordelt, så halvdelen var stipen-
dium og halvdelen lån. De studerende kunne supplere med et statsgaranteret studielån og samlet nå op på 11.000 kroner om året.
• Fra 1989/90 trådte SU-reformens klippekortdel i kraft. De stude-
rende kunne nu kun få støtte i en periode svarende til den nor-
merede studietid.
• Per 1. januar 1996 blev det seks-årige klippekort indført og forsinkelsesklippene afskaffet. Herefter kan der gives støtte til normeret studietid plus 12 måneder inden for en ramme på 70 måneder. I 1975/76 var der cirka 120.000 SU-modtagere. I dag er der cirka 315.000.
Inge Kjærgaard, Story2Com