| Om metroXpress | ||
| Metro International | ||
| Metro-media | ||
| Kontakt metroXpress | ||
| Annoncer i metroXpress | ||
| Materiale upload | ||
| Læs dagens avis | ||
Er du mand og ønsker at leve så længe som muligt, bør du muligvis se dig om efter mere end en enkelt hustru.
Noget tyder nemlig på, at mænd lever længere, når de har flere koner.
Forskere fra University of Sheffield i England har sammenlignet levealderen for mænd i polygame og monogame samfund, og når der tages højde for forskelle i indkomst og levestandard, overlever de polygame mænd deres monogame kønsfæller. I gennemsnit bliver mænd, der dyrker flerkoneri, 12 pct. ældre.
Forklaringen kan ifølge forskerne være både social og genetisk, men den amerikanske antropolog Chris Wilson peger på, at de mange kvinder er med til at holde manden ung.
»Det overrasker mig ikke, at mænd i polygame samfund overlever længere end monogame, der ikke har nogen til at sørge for sig, når de bliver enkemænd,« siger han til videnskabssiden NewScientist.com.
Den danske sexolog Joan Ørting har et andet bud. Ifølge hende kan det traditionelle monogame forhold virke så opslidende på manden, at det skærer år af hans levealder.
»I polygame forhold brokker kvinderne sig ikke så meget til manden. De ordner konflikterne indbyrdes mellem hinanden. Noget af det tungeste for mænd er alt det brok, de skal høre på fra deres kvinder. Han kommer hurtigt til at føle, at hun ikke har respekt for ham, og det er enormt opslidende for en mand,« siger Joan Ørting.
Forskerne har ikke undersøgt om samme tendens gør sig gældende for polygame kvinder. Måske fordi langt størstedelen af polygame forhold i verden nu engang er skruet sådan sammen, at det er manden, som har flere koner – og ikke omvendt.
| Club metroXpress | VIND |
| - Konkurrencer | ||
| - Se vindere | ||
| Metropenge.dk | Job penge karriere |
| MetroXpress Panelet | ||
| Opret din egen hjemmeside | ||
| MetroXpress Fotoservice | ||