Published 2008-10-24 11:27

Musikken ingen må høre
I Danmark kan de spille deres musik, som de vil. I deres hjemlande er det en anden snak. I aften kan du høre musikken, der udløser tortur, fængsel og undertrykkelse
På scenen
• Fuat Talay blev fængslet og tortureret i Tyrkiet på grund af sine politiske sange. Hans ønske om at udtrykke sig musikalsk gør, at han i dag ikke kan vende hjem til Tyrkiet.
• Pervaiz Akhtar er pakistansk sufi-musiker. Sufi er en religiøs retning inden for islam, som vægter spiritualitet og mysticisme. Sufi er derfor i opposition til de mere fundamentalistiske retninger inden for islam.
• Orchestra Mihalache er et roma-orkester, som spiller rumænsk sigøjnermusik. Sigøjnere har alle dage været et forfulgt folkefærd, især i Østeuropa under de kommunistiske styrer. I dag er sigøjnerne ikke på samme måde forfulgte.
Han er blevet fæng-slet og tortureret for de sange, han synger. Han er flygtet fra en dom på 12 år. Derfor kan tyrkiske Fuat Taley aldrig vende tilbage og spille sin musik i sit hjemland.
Men det kan han i Danmark, og det gør han i aften – sammen med to andre udenlandske musikgrupper, der også kender til musikcensur.
»Musikcensur er et interessant fænomen. Ikke mindst for os danskere, som har svært ved at forstå, at man i nogle lande ikke kan ytre sig musikalsk. Det er jo noget, vi tager for givet herhjemme,« siger kulturmedarbejder i Dansk Flygtningehjælp Niels Ladefoged.
Det er Dansk Flygtningehjælp og FN-Forbundet, der er værter for den tredobbelte koncert i aften, som sætter fokus på musikcensur. Anledningen er FN-dagen, og arrangementet markerer 60-årsdagen for Menneskerettighedserklæringen, som også indbefatter musikalsk ytringsfrihed.
Musikcensur overalt
De to andre musikalske indslag ved musikcensur-koncerten, som afholdes på Borups Højskole i København, er en pakistansk musiker og et sigøjnerorkester. Deres oplevelser med musikcensur er mindre personlige end tyrkiske Fuat Taleys, men begge er eksempler på, hvordan bestemte etniske eller religiøse minoriteter undertrykkes også musikalsk.
»Men musikcensur kan være mange ting. I Danmark har vi et meget firkantet billede af en magthaver, der banker musikere oven i hovedet. Men man kan argumentere for, at der findes musikcensur i hele verden. For eksempel i Norge, hvor det samiske sprog og den samiske musikarv på mange måder er ved at blive kvalt,« siger Niels Ladefoged.
Forud for de tre koncerter i aften vil de enkelte kunstnere blive interviewet på scenen om deres oplevelser med musikcensur.
»Vi forsøger at lave et unikt koncertarrangement, som gør emnet musikcensur ekstra vedkommende for publikum. Den gode musik kan sagtens stå alene, men vi vil gerne give den en alvor, som forhåbentlig virker stærkt på publikum,« forklarer Niels Ladefoged.
Når det er sagt, er der også lagt op til en festlig aften. I foyeren er der bar og dj både før og efter koncerterne.
»Det er også en kulturfest, hvor vi skal have det sjovt og hyggeligt. Derfor slipper vi alvoren lidt igen, når vi slutter af med det rumænske sigøjnerband, som spiller glad og festlig musik,« siger Niels Ladefoged.
Musikcensur, i aften klokken 19-02, Bo-rups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, København K, billetter koster 90
kroner og kan købes i døren og på Billetnet.dk.
Line Felholt