»Israel får en nabo, som aldrig vil glemme denne massakre.«
Er du enig? debat@metroxpress.dk
Lad mig på forhånd sige tak for alle de mail, jeg kommer til at modtage for denne klumme. Tak for jeres grundløse beskyldninger om, at jeg er antisemit, og tak for alle opfordringerne om, at jeg bare skal skride hjem, hvor jeg kommer fra.
Den israelske hær opfører sig som en bande af blodtørstige sindssyge galninge. Al moral og medmenneskelighed er kastet over bord, og alt er tilladt imod det palæstinensiske folk.
Michael Melchior, dansk politiker i det israelske parlament, Knesset, sagde forleden til Politiken:
»Palæstinenserne har et valg: I kan vælge at gå fredens vej. Så vil I finde en partner her i Israel, som er villig til at gå meget langt for at imødekomme jeres krav om to stater for to folk. Eller I kan vælge Hamas’ vej, som betyder død og elendighed for begge sider.«
Hr. Melchior og de fleste andre glemmer bare lige, at krigen ikke er startet i går, men at besættelsen har varet i over 60 år.
Jeg har været i Gaza for nogle år tilbage. Allerede dengang var det et deprimerende sted at være. Det, jeg husker tydeligst, var de timer, jeg tilbragte ved et israelsk checkpoint. Aldrig har jeg følte mig så undertrykt og umenneskeligt behandlet som de timer, jeg tilbragte der.
Jeg fordømmer Israel langt mere, end jeg fordømmer Hamas, for Israel er en demokratisk stat, og hele grundprincippet i et demokrati er respekt for det enkelte menneske frem for noget andet.
Hvis Israel vil respekteres som et demokratisk land, må helt basale værdier som menneskerrettigheder respekteres. Hvis der først gives køb på disse rettigheder, er Israel ikke en skid bedre end dem, landet bekæmper – det er værre, fordi det er bedre udrustet, og fordi det er skyld i, at langt flere uskyldige mennesker dør.
Hvad med Hamas? Israel har ret til at forsvare sig selv, men det er ikke det erklærede mål. Målet er at give Hamas en lærestreg, den ikke vil glemme. Men Israel får en nabo, som aldrig vil glemme denne massakre, en befolkning som kommer til at have så meget had og foragt for israelerne, at en fred bliver umulig. Man kan ikke bombe sig til fred og sameksistens.
Grunden til, at jeg mener, Israel har tabt, er, at Israel ikke militært kan udslette Hamas, men kun påføre den betydelig midlertidig skade. Så krigen ender nok med, at Israel trækker sig tilbage. Og hvad så?
I det magtvakuum, som kommer, vil endnu mere ekstreme grupper få fodfæste, Al-Qaeda er allerede i gang i Gaza og i flygtningelejrene i Libanon og Syrien. Det værste er, at Iran nu med sikkerhed kan få sin atombombe, for støtten til præstestyret i Teheran er kun blevet styrket af denne krig. Og hvordan ser Israels sikkerhed så ud?