SU’ens historie
• I 1569 stiftede Kong Frederik II Kommunitetet, der var den første offentlige uddannelsesstøtteordning i Danmark. Legatet var for studenter ved Københavns Universitet, og der var typisk tale om fri bolig, kost og eventuelt lidt lommepenge.
• I 1952 blev Ungdommens
Uddannelsesfond oprettet. Grundlaget var overskuddet fra tipsmidlerne. Motivet var at øge antallet af akademikere ved at rekruttere velbegavede unge fra arbejderklasssen.
• I 1968 kom von Eyben-udvalgets betænkning. Den anbefalede at øge støtten til de studerende, så der i højere grad blev skabt socialt lige muligheder for at tage en videregående uddannelse.
• I 1970 blev den første lov om Statens Uddannelsesstøtte vedtaget. Loven øgede støtten til de uddannelsessøgende betragteligt. Dengang skulle man være fyldt 28 for at få SU uafhængigt af sine forældres indtægt. Stipendium og lån udgjorde tilsammen maksimalt 8.050 kroner om året og var fordelt, så halvdelen var stipendium og halvdelen lån. De studerende kunne supplere med et statsgaranteret studielån og samlet nå op på 11.000 kroner om året.
• Fra 1989/90 trådte SU-reformens klippekortdel i kraft. De studerende kunne nu kun få støtte i en periode svarende til den normerede studietid.
• Per 1. januar 1996 blev det seksårige klippekort indført og forsinkelsesklippene afskaffet. Herefter kan der gives støtte til normeret studietid plus 12 måneder inden for en ramme på 70 måneder.