Tip til billige billetter
Sider som Momondo, Viviro og Travelmarket søger i priser hos både flyselskaber og netrejsebureauer. Man kan dog ikke være sikker på, at alle flyselskaber er med. For eksempel viser maskinerne ikke priser på RyanAir, der flyver fra Billund.
Søg flere gange over et par dage – priserne ændrer sig hele tiden.
På flere af siderne kan man acceptere at rykke rejsen et par dage eller skifte fly undervejs. Det giver bedre chancer for billige billetter.
Har rejseselskabet ikke en dansk adresse, man kan henvende sig på, er rejsen ikke dækket af Rejsegarantifonden. Netadresser, der ender på .dk, er ikke nok.
Tjek charterselskabernes priser. Nogle gange kan det betale sig at købe en rejse med et billigt hotel og kun bruge flybilletterne, hvis man har anden bolig på feriemålet.



