
Hvad der på papiret tegnede til at blive årets brag af et fællesskrål
foran Orange Scene, blev i stedet til en forsigtig hvisken, da nogen
åbenbart havde besluttet, at halvdelen af publikum skulle spares for at
tage ørepropperne op af lommen. Gemt væk bag en mixerpult må der sidde
en lydmand med en meget flov smag i munden.
Som en flok fugl fønixer havde over 50.000 festivalgæster ellers rejst
sig fra aske, tømmermænd og dåsemad for at tage del i årets sidste
store fest. Coldplay leverede varen til topkarakter og serverede en
perfekt kombination af følsomhed og fællessang. Alt bundet sammen af en
Chris Martin i topform, der med et imponerende kondital spænede rundt
med den rette dosering af rockstjerneaura og kejtethed.
At briterne har melodierne til stadionrock kan ikke diskuteres. At de
så ikke er udstyret med en dræbende brod, er af mindre betydning, når
de leveres i levende live end på plade. For det er her deres potentiale
virkelig kommer til sin ret. Sange som 'Viva La Vida', 'In My Place' og
'Now My Feet Won't Touch the Ground' er med deres råbekor skabt til at
brøles af tusindvis af stemmer på samme tid.
Et sted mellem Coldplays toppræstation og lydmandens skod ditto landede
en koncert, der kunne have været den perfekte forløsning på en stor
festival, men forbandet nok druknede i lyden, der blev væk.
| Club metroXpress | VIND |
| - Konkurrencer | ||
| - Se vindere | ||
| Metropenge.dk | Job penge karriere |
| MetroXpress Panelet | ||
| Opret din egen hjemmeside | ||
| MetroXpress Fotoservice | ||