Hvor er sneen?
MetroXpress har spurgt en række vintersportsudøvere, hvordan de træner i årets varmeste måneder, hvor den eneste is er den i vaflen. I dag:
Langrendsløber Asger Fischer Mølgaard.
Asger Fischer Mølgaard
• Alder: 25 år
• Disciplin: Langrend i skiløb
• Klub: Holte Ski-klub
•Største triumf: I langrend er der et pointsystem, hvor man kan se, hvor hurtigt man har løbet, og i den seneste vintersæson har Asger så mange point, at han har den gennemsnitlige bedste placering, og dermed er han indehaver af DM-titlen.
Jeg løber på rulleski og styrketræner, og så løber jeg også almindeligt konditionsløb. Det er bedst at løbe på rulleski et sted, hvor der ikke er så meget trafik – jeg plejer at løbe i området omkring Værløse. I denne sommer skal jeg måske til Norge, hvis der da er noget sne der.
Ellers er der en tunnel i Torsby i Sverige. Det er et 1.300 meter langt betonrør, der er gravet halvt ned i jorden, hvor man så kan stå på ski inden i det. Det er lidt kedeligt, fordi det er indendørs, men det er sådan set meget god træning. Min sæson på rigtige ski starter igen omkring den 15. november, og så varer den til omkring sidste weekend i april.
Om vinteren løber jeg mange konkurrencer, så der rejser jeg rundt til for eksempel Norge, Sverige, Østrig, Tyskland og Tjekkiet. Løbene foregår i weekenderne, og derfor træner jeg kun en eller to gange i hverdagene, fordi jeg skal restituere kroppen før og efter et løb. Det betyder, at der rent timemæssigt er meget mere træning om sommeren.
Det er dejligt med det gode vejr. Når det er varmt, behøver man ikke at have så meget tøj på, og når jeg løber på rulleski kommer jeg ud på nogle flotte ture i området.
At jeg ikke kan stå rigtigt på ski – jeg savner noget sne.
Det er bedst om foråret i marts og april. Det bliver lysere og lysere, temperaturen stiger, og der er godt vejr, men stadig masser af sne.
Jeg glæder mig selvfølgelig til at komme ud i sneen, men jeg synes også, at sommeren er dejlig. Jeg har rejst mange steder, hvor det er iskoldt, så det er rart med noget varme.