Published 2009-09-15 06:30
Ultimate: Plastik med humor
Det er med fodboldstøvler og stor koncentration, at en flok unge kvinder og mænd kaster frisbee
Ultimate
- Sportsgrenen ultimate fresbeeer en no-contact hold-sport, som kan spilles på alle niveauer af både drenge og piger, både udendørs og indendørs.
- Med frisbeen som omdrejningspunkt har ultimate elementer fra både fodbold, basketball og amerikansk fodbold.
- Spillerne må ikke løbe med frisbee’en, men må ligesom basketball rotere omkring en fast omdrejningsfod. Man har 10 sekunder til at kaste frisbee’en videre til en medspiller (otte sekunder, hvis man spiller indendørs).
- Man scorer ved at aflevere frisbee’en til en medspiller, der befinder sig i modstanderens ‘end zone’ (mål).
Idrætsforeninger for studerende
- Idrætsforeninger for studerende er, som det antyder, primært for studerende. Det betyder, at man kan forvente en gennemsnitsalder i midt-20’erne. Priserne vil ofte være lavere end i ‘almindelige’ idrætsforeninger.
- Du kan finde foreninger følgende steder:
Aarhus Universitets-Sport – Aus.dk (herunder Asg.dk)
De Studerendes Idræt Odense – Dsio.dk
Aalborg Studenternes Idrætsforening – Aasi.dk
Universitets Studenter-Gymnastik – Usg.dk
Glem alt om lidt slatten kasten frem og tilbage på en strand, hvor pladen ryger langt forbi hver anden gang, af og til råber en ‘aaaavvvv’, fordi han er for fummelfingret.
I denne park på Østerbro i København ryger fribee’erne af sted med fascinerende præcision, og med lethed bliver den grebet af en holdkammerat. Cut’n’Move hedder holdet, ultimate hedder holdsporten, som en flok studerende og tidligere studerende dyrker i USG, Universitets Studenter-Gymnastik. Om torsdagen spiller de udenfor – i hvert fald i september, og om mandagen spiller de i en hal.
‘Klp’. Endnu en frisbee lander elegant i en hånd. Freja Eriksen kalder sammen. Først bliver der varmet op med løb, fejesving og øvelser med den lille runde tallerken.
»Vi skal ikke risikere skader,« siger coach Freja Eriksen.
I dag foregår undervisningen på engelsk, fordi der er to studerende fra udlandet med.
Neil Williams er en af dem. Han har spillet ultimate hjemme i Canada i seks år. Det er hans første aften på dette hold, men han har ikke været til stede mange minutter, før makkeren i de første øvelser, Anders, er godt i gang med at stille spørgsmål og fortælle. De griner, mens de laver øvelser.
»Jeg havde ikke de store forventninger, inden jeg kom hertil, men jeg er ret imponeret over niveauet i Danmark,« siger 25-årige Neil.
Ultimate er nemlig ikke bare for sjov, der findes både DM og VM, og Cut’n’-Move deltager også i turneringer.
Det kræver god attitude
For nogle af dem er det første gang efter ferien, så der bliver snakket og grinet, alle skal også lige høre, hvordan DHL-tiderne så ud. De fleste har løbet DHL-stafet i Fælledparken. Nogen af dem er også begyndt at arbejde, men cirka halvdelen er stadig studerende. Det skal der også lige en opdatering på.
»Det er godt, at det er en studenterforening, synes jeg. Vi er samme sted i livet, og vi har de samme interesser,« siger Neil Williams.
Næste øvelse går ud på at øve fire forskellige kast, to slags forhånd og to slags baghånd. ‘Uddannelse’s udsendte må smide blokken og danne par med Christian Elander. Han kaster koncentreret frisbee’en.
Han begyndte til ultimate for et år siden sammen med en studiekammerat. De ville have en aktivitet til at afbryde tiden på læsesalen af og til, og de faldt over et opslag for den lidt anderledes sportsgren.
»Jeg har spillet et år nu, men jeg har meget at lære. Det er én ting at kaste, men når man både skal løbe og kaste præcist, så bliver det ret svært,« siger han.
Det går fint, mens vi står 10 meter fra hinanden, og undertegnede får endda ros for forhåndsteknikken. Men når vi står med større afstand, så må den stakkels Kristian på løbetur – så kræver det pludselig mere end ‘strandøvelse’.
Holdånden er i orden
23-årige Mette Fløjstrup har spillet ultimate i tre år. Hun stiftede, som flere af de andre, bekendtskab med det i gymnasiet. Hun gik målrettet efter at komme til at spille i Usg.
»Jeg undersøgte også andre klubber, men jeg ville gerne være sikker på at komme til at spille med nogen på min egen alder. Det er meget socialt – vi går tit ud og får en øl sammen efter træning, det er hyggeligt,« siger hun.
Hun ville egentlig gerne have haft nogle venner med, men da hun først kom i gang, betød det ikke så meget.
»Det er altid lidt overvældende at begynde til noget, hvor man ikke kender nogen, men det er nogle meget nemme mennesker at komme i kontakt med, og vi har jo noget at lave sammen,« siger hun.
Mette kan godt lide sporten, fordi det er lidt anderledes – man kan sagtens begynde at spille i 20’erne og blive virkelig god, og hun synes, det er fedt, at de deltager i turneringer. Men mest af alt kommer hun, fordi det er sjovt.
»Folk bliver virkelig sjældent sure – hverken til træning eller turneringer, det kan jeg godt lide. Vi er den nyeste klub, så vi vinder ikke så ofte til turneringer, men vi er altid i konkurrencen om ‘spirit points’,« siger hun.
‘Spirit points’ handler om holdånd, fairness og attitude over for modstanderne – der er nemlig ingen dommer til kampene, så holdene dømmer selv.
Mie Bjerring har også spillet ultimate et par år, og hun synes også, at turneringerne er noget helt specielt. Hun kan ikke lade være med at smile, når hun fortæller om det.
»Der er tradition for at begge hold samles i en rundkreds efter kampen, og så fortæller vi, hvad det andet hold gjorde godt. Det er fedt. Folk er virkelig gode til at rose hinanden,« siger hun.
Sådan er det også til træningen. De roser de gode kast, og siger bare ‘ah pokkers’, hvis det kikser. Til sidste øvelse, inden der skal spilles kamp, bliver der i den grad heppet. De skal øve langskud og løb. Der bliver kastet mere end 100 meter og en spillerne spurter efter. »Wuhuuuuuuu,« bliver der råbt.
Det er jo Danmark, så der kommer en regnbyge midt i kampen. »Ej, altså,« udbryder flere. De skynder sig at dække deres tasker til, men så er det også ud på banen igen, og kampen fortsætter. De spurter rundt på banen og hepper og griner. Tænk, hvad sådan en plastikplade kan medføre.
Inge Kjærgaard
