- Skal du finde en øl, som skal passe til et måltid, er huskereglen, at lyse og lette øl passer bedst til lyse og lette retter, mens mørke og kraftige øl går godt til mørke og kraftige retter.
- Køb altid din øl et par dage før, den skal drikkes, så den kan stå og falde til ro.
- Er du i tvivl om, ved hvilken temperatur du skal drikke din øl, er det en god tommelfingerregel at se på alkoholprocenten og lægge to-tre grader til for at finde den rette serveringstemperatur. Så har du en øl på 7,0 procent, bør den nydes ved 9-10 grader.
Den søde juletid byder på mange forventninger og glæder. Men mens børnene får julelys i øjnene af at se de store pakker under træet, så er det ofte duften og smagen af juleøl, der kan bringe det helt store smil frem hos de voksne.
Og danskernes ølglæde er større i december end på andre årstider, hvilket man mærker hos mikrobryggerierne.
»Det er, som om der er skabt et ‘hype’ op til jul, hvor kunderne går amok. Til jul må man godt forkæle sig selv, og så kigges der ikke så meget på prisen,« fortæller Anders Kissmeyer, som er brygmester på Nørrebro Bryghus.
Faktisk oplever specialbryggerierne, at næsten en tredjedel af deres årlige salg består alene af julebryggen. Og succesen skyldes ikke mindst, at landets små bryggerier har plads til at eksperimentere med de gyldne dråber.
»Deres fordel er helt sikkert, at de ikke skal ramme bredt, hvilket alle de store producenter skal. Derfor kan mikrobryggerierne give den mere gas. Og det kommer der altså nogle spændende øl ud af,« siger Anders Kissmeyer, som er den ene af de to smagsdommere, der deltager i 24timers blindsmagning.
I alt otte af årets specialbryg bliver vurderet af brygmesteren, som får assistance af 24timers ølglade amatørsmager Søren Friis.
Og begge parter er generelt godt tilfredse med niveauet blandt årets julebryg, som byder på alt fra ‘karamelsødme’ til ‘en duft af ventilgummi’.
Golden Naked - TESTVINDER Christmas Ale, Jacobsen, 7,5 %, 75 cl, 43,95 kroner, literpris: 58,60 kroner
Brygmesteren:
5 ud af 6
Jeg
er virkelig begejstret for duften. Den er belgisk i sin stil med en
masse krydringer, som stammer fra gæren. Den er i den søde ende, men
det kan jeg godt leve med. Jeg kunne sagtens drikke den til and og
rødkål. Meget lækker.
Amatøren:
4 ud af 6
Fantastisk duft. Den er meget spændende og anderledes. Måske skuffer smagen en anelse i forhold til duften, men den er god.
Den
har fået en krydret karakter fra malten, gæren og humlen, men man kan
også spore en frugtagtig karakter. Den har god fylde og balance, og den
mørke farve passer godt til en juleøl. Den drikker jeg da med stor
fornøjelse – også til julemaden.
Amatøren:
5 ud af 6
Den
har sådan en frisk slutning og er heller ikke så karamelvammel som
mange andre julebryg. Det er, hvad jeg vil kalde en hyggelig juleøl med
god farve og smag.
Rød Jul, Svaneke Bryghus, 5,7 %, 50 cl,
19,95 kroner, literpris 39,90 kroner Brygmesteren:
3 ud af 6
Duften
er domineret af halm og strå, så der minder den nærmest om en
alkoholfri øl. Den har en klodset bitterhed, og det er svært at være
rigtig positiv. Men rent professionelt er der jo ingen fejl i den, så
derfor kan den godt snige sig op på tre stjerner.
Amatøren:
2 ud af 6
Den
er noget bitter i det, og jeg opfatter den egentlig ikke som særlig
juleagtig. Den virker nærmest sur, og jeg synes, jeg får en underlig
smag i munden af den.
Strong Rudolph Jule Ale, Rise Bryghus, Ærø,
7,0 %, 50 cl, 21,95 kroner, literpris 43,90 kroner
Brygmesteren:
4 ud af 6
Den
er meget ren i sin duft. Af en julebryg at være er den meget diskret.
Den råber ikke op og gør opmærksom på sig selv, men det kan jeg
egentlig godt lide. Den er helt sikkert meget vellavet, og jeg har stor
professionel sympati for den.
Amatøren:
2 ud af 6
Smagen
gør mig ikke rigtig gavn. Jeg synes faktisk, den virker lidt doven i
det. Den mangler helt sikkert lige et pift efter min mening.
Jingle Bells, Ørbæk Bryggeri, 7,0 %, 75 cl, 39,95 kroner, literpris: 53,26 kroner Brygmesteren:
3 ud af 6
Der er kraftig karamelsødme i den, og det er smag og behag, hvor glad man er for det.
Det er bestemt ikke nogen dårlig øl, men den er nok for fed og sød, til at jeg ville kunne drikke mere end en enkelt.
Amatøren:
3 ud af 6
Førstegangsindtrykket
i form af duften er rigtig godt. Men smagsmæssigt skuffer den til
gengæld. Jeg sidder hurtigt med en lidt kedelig eftersmag.
Fur Julebryg, Fur Bryggeri, 6,5 %, 50 cl,
34,95 kroner, literpris 69,90 kroner Brygmesteren:
5 ud af 6
Her
er der meget humlearoma. Øllens bitterhed og humle egner sig virkelig
godt til julemad, fordi den kan skære igennem. Jeg kan rigtig godt lide
den. Den her kunne jeg blive ved med at hælde i mig.
Amatøren:
3 ud af 6
Personligt
er jeg ikke så begejstret for den. Den nærmer sig det småsure for mig,
hvis jeg får for meget af den. Men det kunne måske ændre sig, hvis jeg
fik noget at spise til.
Økologisk Herslev Juleøl, Herslev Bryggeri,
6,6 %, 50 cl, 39 kroner, literpris 78 kroner: Brygmesteren:
3 ud af 6
Jeg
kan faktisk godt lide duften af den, men jeg er ikke så pjattet med
smagen. Det lyder måske lidt vulgært, men den minder om gammel ost i
smagen. Lidt harsk i det. Det virker, som om der er meget alkohol i.
Amatøren:
2 ud af 6
Egentlig har den en sympatisk duft. Men den ser tung og tyk ud og smager lidt for stærkt.
Jeg ville sgu ikke kunne holde til at drikke den særligt længe.