»En fordel at være kærester«

Sara Grabow og Tomas Raae danner par både privat og professionelt. Nu er de klar med debutalbummet ‘Ren Kliché’, der udkommer i dag

Ditbandmitband

Ditbandmitband består af ægteparret Sara Grabow og Tomas Raae, der for første gang prøver at arbejde sammen i en musikalsk konstellation.

Deres fælles debutalbum ‘Ren Kliché’ er dansabel pop med skæve tekster, der betragter verden udefra.

De to musikere er inspireret af meget forskellige kunstnere – fra Joni Mitchell til The Flaming Lips og Portishead.

»På mange måder er albummet en stor kliche. For det handler meget om kærlighed og om, at vi er et par. Men det er også en skæv plade, der hylder mærkelige og skramlede lyde.«

Sådan forklarer Sara Grabow, hvorfor hun og musikerkæresten, Tomas Raae, har valgt at kalde deres debutplade ‘Ren Kliché’. De to musikere, der udgør bandet Ditbandmitband, har været gift siden i sommer. Alligevel omtaler de konsekvent hinanden som kærester.

»Man skal lige vænne sig til at kalde hinanden mand og kone,« siger Sara Grabow. Parret dog ikke haft svært ved at vænne sig til at lave musik sammen.

»Det er en fordel at være kærester. Man vil kun det gode for hinanden. For mig var det, der startede det hele, at jeg blev irriteret over, at Sara havde lavet en plade, hvor hun ikke selv havde taget så meget stilling til, hvordan den skulle lyde. Det var en anden, der havde truffet en masse valg,« siger Tomas Raae, der har fået Sara Grabow til at interessere sig for den tekniske side af at lave musik.

»Det er noget med at forstå, at man godt kan, og jeg turde pludselig engagere mig mere, fordi jeg kender Tomas så godt. Hvis man går ud til en producer, tør man måske ikke sige sin mening så meget. Jeg tror, mange piger kæmper med at turde tro på, at man godt kan,« tilføjer Sara Grabow.

De to musikere har forskellig musikalsk baggrund. Hvor Sara Grabow, der er datter af musiker og komponist Sebastian, har dyrket folk-musikken og singersongwriterstilen, har Tomas Graae været optaget af skæve klange og rytmer. Derfor misforstod de ofte hinanden i begyndelsen, når de skulle beskrive musikken. Og ifølge parret blev det forstærket af, at kvinder og mænd udtrykker sig meget forskelligt.

»Når man til en lydprøve skal forklare, hvordan man vil have sin mikrofon til at lyde, er det altid de samme kringlede ord, piger kommer med. ‘Kan du lave den lidt mere åben?’ eller ‘det lyder, som om den er under en dyne’. Drengene siger mere ting som ‘mere diskant’ eller ‘mere mellemtone’,« siger Sara Grabow.

Da parret begyndte at lave musik sammen, skrev de på et stort lærred, hvilke sange de kunne lide. Derefter satte de ord på, hvad der var fedt ved numrene. På den måde kunne de nærme sig hinanden. Alligevel er der stadig områder, hvor de to er meget forskellige.

»Sara er ikke ligesom mig. Jeg kan blive så opslugt, at jeg sidder til klokken syv om morgenen, og sådan er det ikke med Sara. Hun kan sætte sig ned, og så kommer der noget godt på en halv time. Man kan ikke presse hende til det. Det kommer, når det kommer,« siger Tomas Raae, og Sara Grabow tilføjer:

»Nogle gange kunne jeg godt tænke mig at være lidt mere nørdet, men omvendt ville det nok ikke passe til mit temperament, så det hele er nok meget godt, som det er.«

»For mig var det, der startede det hele, at jeg blev irriteret over, at Sara havde lavet en plade, hvor hun ikke selv havde taget så meget stilling.« Tomas raae

»Jeg turde pludselig engagere mig mere, fordi jeg kender Tomas så godt.« sara grabow

»På mange måder er albummet en stor kliche. For det handler meget om kærlighed og om,
at vi er et par.« sara grabow

Journalist