»Vi har ikke brug for flere hovsa-tiltag, som man i bedste mening tror vil lave en bedre skole, men, som vi i virkeligheden ved fra forskningen, ikke rykker noget som helst.«
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, om det 360-graders eftersyn, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i dag påbegynder af folkeskolen, og hvor brug af sociale medier som facebook er et af buddene på, hvordan skolen kan gøres bedre. til ritzau
En bedre skole
I dag begynder statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) møder med en række eksperter og politikere, som skal foretage et 360-graders eftersyn af folkeskolen. Kommunale læseeksperter fra 15 kommuner har på en netop overstået læsekonference givet deres fem bud på, hvordan folkeskolen kan forbedres. De er som følger:
1. Intensiv specialundervisning.
2. Læsning ind i alle fag – også de kreative.
3. Øget brug af sociale medier.
4. Bedre samarbejde mellem institutioner. Læsning skal indgå i fritidshjem.
5. Børn skal lære af børn. Ældre klassetrin skal inddrages i undervisningen.
For fremtiden kan en opdatering på Facebook blive en lige så vigtig del af læseundervisningen, som Søren og Mette-bøgerne er i dag.
En netop overstået læsekonference afholdt i København er mundet ud i fem konkrete bud på, hvordan undervisningen i landets skoler kan løftes. Et af buddene er et konkret forslag om øget brug af sociale medier i undervisningen, når folkeskoleelever skal lære at læse og skrive.
»Mange børn kommer i dag fra hjem, hvor man ikke holder avis, og hvor der ikke er så mange bøger i reolen. Facebook, Messenger og sms-beskeder er til gengæld en fast del af unges hverdag. Derfor er det oplagt at bruge dem som redskaber i undervisningen,« siger læsekonsulent i Københavns Kommune Karen Maass, der var blandt deltagerne ved læsekonferencen. Hun påpeger, at den øgede brug af de sociale medier går fint i spænd med folkeskoleloven.
»Vi skal tage udgangspunkt i det enkelte barn, og det gør vi jo netop ved at udnytte de medier, som børnene er mest motiverede for at bruge overhovedet,« siger Karen Maass.
Initiativtager til konferencen var børne- og ungdomsborgmester i København Anne Vang (S). Hun håber, at de fem bud kan inspirere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der i dag begynder sit 360-graders eftersyn af folkeskolen med en række møder på Marienborg.
»Godt hvert fjerde barn lærer i dag ikke at læse godt nok. Mange gange sker det, fordi lysten til at lære ikke er der. Brugen af de sociale medier i undervisningen skal ændre på det, men det er vigtigt, at statsministeren forstår, at det ikke er gratis. Det vil kræve investeringer i ny it på skolerne og bedre uddannelse af lærerne,« mener Anne Vang.
»Det er det helt afgjort. Vi har en hel generation af børn og unge, som bruger det skriftlige sprog rigtig meget, når de er på eksempelvis Facebook eller skriver sms’er. De har oparbejdet enormt mange kompetencer inden for de sociale medier. Det skal man udnytte.
»At læse og skrive handler ikke kun om at stave korrekt. Det handler også om at blive forstået. Hvis børn skriver ‘j’ i stedet for ‘jeg’ i en sms-besked, betyder det ikke, at de ikke er klar over, hvordan det staves korrekt. Min erfaring er, at de godt kan skelne mellem, hvad der er korrekt stavemåde og hurtig kommunikation.«
»Det kunne eksempelvis være ved at tage udgangspunkt i en opdatering eller en besked på Face-
book. Her kunne læreren få eleverne til at kigge på tegnsætningen eller den uformelle tone i sproget. Endelig kunne man også sætte eleverne til at analysere, hvordan man kommunikerer med sine ven-
ner. Generelt er der rigtig mange muligheder.«