Klummen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.
Jeg er medredaktør for et litterært tidsskrift, Den Blå Port. For nylig blev vores hjemmeside rapporteret som et ‘Attack Site’ af Google. Når man forsøgte at komme ind på siden, viste Google i stedet et rødt advarselskilt.
Hvad var nu det? Det undrede os. Google er jo ikke det webhotel, vi betaler for hosting af sitet. Det er en søgemaskine. Som alle tilfældigvis bruger. Og som derfor er tvingende nødvendig for organisationers og virksomheders overlevelse. Nu havde de lukket for adgangen. Ingen advarsel, før de lukkede,
ingen meddelelse om, hvori fejlen bestod, og hvordan vi kunne rette den.
For at få Google til at ‘genoverveje’ adgangen til vores site, begyndte nu en omstændelig proces. Det viste sig umuligt at komme i kontakt med firmaet. Ingen telefonnumre, ingen e-mail-adresse. Den eneste metode for at komme videre med sagen var at oprette en såkaldt Gmail.
Jeg har hele tiden været forbeholden overfor Gmail. Google er som bekendt lokaliseret i USA, hvor staten efter antiterrorlovgivningen har foruroligende vide rammer for privat overvågning. Google opbevarer data på ubestemt tid. Og når man opretter en Gmail-konto, skriver man sådan set under på, at Google må dele ens information med embedsfolk tilknyttet det noget forblommede udtryk, ‘regeringer’ – og så iøvrigt til dem, Google skønner at dele informationer med ‘i god tro’.
Nu er det ikke, fordi jeg skriver om krudt og kugler, men jeg synes alligevel, det er træls at tænke på, at nogen kan sidde og holde øje med, hvad jeg skriver, hvornår og til hvem – og opbevare informationerne på ubestemt tid.
Google ved, hvad du kigger på, hvornår og hvor længe. De har ikke slettet noget af den data, de har samlet fra dag 1. De ved, hvor du bor. Der er Google Maps og nu også Google Street View, hvor du – og andre – kan sidde og kigge på dit hus. Google har – i strid med ophavsretsloven – indscannet alverdens litteratur. De har alt, hvad du nogensinde har lyst til at læse.
Google har forstået at brande sig som informationens frihedskæmpere. Men jeg har svært ved at føle mig helt tryg, når firmaet samtidig kontrollerer alverdens information. Som privat virksomhed kan de sælge til hvem, de har lyst til.
Hvis jeg var James Bond-skurk, ville jeg gå efter Google. Har Google for meget magt? Døm selv.
Du kan jo prøve at google.
Privatliv som social norm hører fortiden til,
siger Facebooks stifter Mark Zuckerberg. LÆS MERE
