Klummen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.
Det er surt at hedde Kurt, men jeg kan fortælle, at det er en pestilens at være Paki-Mand, når turen går til Amerika. Her er, hvad der skete: Jeg, Paki-Mand og fire unger flyver til Florida. Vi trasker hen til paskontrollen. Jeg bærer sovende barn, har bræk på bukserne og lommen fuld af kalahakugler, som jeg i hundestilling har samlet op fra kabinegulvet. Naivt har jeg glædet mig til at spænde ungerne fast i flysæderne og blive skæv af stesoer ordineret mod flyskræk. Tænker, at jeg skulle have givet de små et skud steso i stedet.
Anyway, forude venter Disneyworld, Starbucks og bikini. Ved porten til paradis sidder Blegfed Bulldog skruet ned i lidt for snæver politiuniform: »You need to come with me for further investigations,« siger han med meget mistænksomme griseøjne og peger på Paki-Mand. Mens vi taler, passerer ‘all white’ passagerer paskontrollen uden problemer. Tror Blegfed Bulldog, at Paki-Mand er totalt terrorist? Ligner jeg måske en terroristkone? Den slags har sgu da burka på! Jeg, derimod, er iført stram T-shirt med Steven Tylers hoved placeret mellem mine bryster. Men selv ikke min åbenlyse kærlighed til vulgær vestlig musik kan redde Paki-Mand fra at blive behandlet som en kriminel.
Jeg slæber bagagen og resten af klanen hen i et hjørne. Folk følger os med øjnene. Ingen hjælper.
»Hvorfor har de taget far,« spørger Liv og peger på glasruden som adskiller os fra de racistisk udvalgte muslimer – undskyld, jeg mener selvfølgelig, de ‘random’ udvalgte mistænkte. Der går næsten en time, før Paki-Mand vender tilbage fra ydmygende forhør bestående at bizarre spørgsmål.
Lad mig være ærlig, jeg ønsker ikke at blive splat klat, næste gang jeg flyver, men jeg kan ikke lade være med at tænke, om vi, i vores bestræbelser på at komme terror til livs, skaber terror. Jeg er bedrøvet over den lektie, vores børn lærte, da de så deres far blive ført væk. Heldigvis er vi privilegerede. Vi kan le ad det hele over en latte og forbruge, hvad der svarer til årslønnen for 10 palæstinensiske familier i Plastic Fantastic Florida. Men hvad, hvis vi levede lukket inde bag en mur, udsat for daglig diskrimination? Hvor stort kan hadet blive?
Kan man stoppe terror ved at mobbe muslimer? Det tror jeg næppe. Kan det gøres anderledes? Jeg ved det ikke. Jeg ved heller ikke, hvordan en terrorist ser ud. Gør du?