Opdateret 2010-02-10 11:42

En tur på de unges Nørrebro

I dag kommer bogen ‘2200 N – orakler, shawarmaer og bristede fordomme’ på gaden. Bogen er skrevet og illustreret af 14 unge mellem 13 og 19, der i hver deres lille historie fortæller om, hvordan de oplever Nørrebro

Nørrebrogade er travl som altid. Også selv om det er midt på dagen på en ganske almindelig tirsdag. Fortovene er fyldt med mennesker, og på gaden kører busserne i pendulfart. På vejen passerer de blandt andet Sankt Ansgars Skole, hvor Isidora Gagovic og Umara Tanwer Ahmed står i kulden og venter på metroXpress’ udsendte.

Begge pigerne er 15 år og har bidraget til ‘2200 N’ med en hyldest til ‘deres bydel’. Umara, som har pakistanske rødder, er født og opvokset på Nørrebro, mens Isidora har tilbragt størstedelen af sin tid i bydelen, siden hun kom til Danmark fra Serbien som syvårig i 2001.

Siden 2008 har Isidora dog gået på Frydensberg Efterskole i Mariager, hvor hun har oplevet en helt ny side af Danmark – og det at være dansk. Og netop forskelligheden mellem livet i Nordjylland og livet på Nørrebro er noget af det, Isidora Gagovic prøver at beskrive i bogen.

»Det er enormt uretfærdigt, at folk andre steder i landet har et forkert syn på Nørrebro. Ingen mennesker skal dømme andre på forhånd,« siger hun og fortæller, at hun ofte savner Nørrebro.
»Jeg savner mentaliteten her. Folk her er varmere. De har en større forståelse for forskellige kulturer,« siger hun og bliver bakket op af Umara.

»Danskere, der bor her, ved godt, hvordan indvandrere har det. Vores naboer er så glade for os og vores kultur,« fortæller Umara, som dog snart kun er tidligere Nørrebro-borger. I næste uge flytter hun med familien til Store Magleby ved Dragør på Amager.

»Min familie har boet på Nørrebro i 20 år. Det bliver en kæmpe omvæltning, når vi flytter. Nørrebro er en del af mig, og jeg kommer til at skulle tilpasse mig. Men vi er mange, der deler en lille lejlighed, så praktisk set er det bedst, hvis vi får et større hus,« siger Umara, der er den næstyngste i en familie på 10.

Vores lille selskab har forladt Nørrebrogade og er nået frem til en legeplads, som Isidora gerne vil vise frem. Den er central del af hendes opfattelse af Nørrebro. Her plejede hun at lege, da hun stadig var helt ny i landet. Blandt andet fortæller hun i bogen, at det var her, hun lærte sit første ord på dansk.

»Det var her, jeg lærte at sige ‘ged’,« fortæller hun grinende.

»Jeg ved ikke, hvorfor det lige blev det ord, men jeg kunne jo ikke spørge.«

Isidoras legeplads ligger ikke så langt fra søerne i København, som er det næste stop på turen. Søerne er stadig dækket af is, og mere end et dusin mennesker bevæger sig legende rundt på søen. For pigerne er søerne noget helt særligt: Det er nemlig her, man kan se, at byen bliver til Nørrebro.

»Når man går uden for Nørrebro, kan man ligesom mærke, at det er uden for Nørrebro. Det er ikke kun én gade, der er ‘hjem’ her. Det er hele Nørrebro, der er ‘hjem’,« siger Umara og slår ud med armene.
I bogen skriver hun om en tur med buslinje 5A, som hun tager hver eneste dag, når hun skal til og fra skole. Derfor er det næste stop for den lille ekspedition.

5A kører i pendulfart op og ned ad Nørrebrogade dagen lang og er altid et studie i forskellige kulturer og personligheder. I dag er ingen undtagelse, da bussen som sædvanlig er godt fyldt op. I bussen opfattes hist og her brudstykker af andre folks samtaler. En kvinde ved navn Inger indtaler en besked på Mariannes telefonsvarer, mens en russisktalende kvinde øjensynligt ordner verdenssituationen andetsteds i bussen.

Turen i 5A bliver ikke så lang i dag, som den normalt er for Umara. Hun vil gerne vise det område, hvor hun bor, og derfor bliver stoppestedet ved Nørrebros Runddel endestationen, inden turen går ned ad Thorsgade.

Det er nemlig her, man kan komme ind til Umaras baggård. Enkelte steder er der graffiti på væggene i gården.

»Jeg undrer mig over, hvornår de maler graffiti. Jeg ville så gerne se det,« griner hun, inden hun bekendtgør, at hun godt lige vil vise noget. Lige uden for gården står det eneste store træ i miles omkreds – og fra træet hænger der en gynge.

»Her gynger jeg nogle gange om sommeren. Så kan man se på månen imens. Det er så hyggeligt,« siger hun.

‘2200 N – orakler, shawarmaer og bristede fordomme’ udkommer på forlaget Ordskælv.

Journalist