Bjørn Eriksen
• Født i 1957 i Nyborg.
• Uddannet på Danmarks Designskole i 1986.
• Han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1985 og har siden udstillet i blandt andet New York, Berlin og København.
• Hans værker hænger blandt andet på Frederiksberg Rådhus og i Udenrigsmini-steriet.
Eriksens fodbold VM
Hvem håber du vinder VM i Sydafrika?
»Man kan jo altid håbe på Danmark (griner). Det ville være helt fantastisk.«
Hvem tror du vinder?
»Jeg er bestemt ikke ekspert, men jeg kan godt tro på Holland. Og så tror jeg, at lande som Japan og USA er blevet meget bedre siden sidst. Jeg ved ikke, om de kan vinde, men jeg tror, de godt kan overraske.«
Hvordan går det Danmark?
»Enten ryger de ud efter gruppespillet, eller også kommer de helt til semifinalerne. De skal være lidt heldige i de første kampe, så det går godt, og de får selvtillid – så tror jeg, de kan nå langt. Det er, som om de har svært ved at rejse sig, når de møder modgang. De har svært ved at sige ‘vi er gode, selv om de andre har scoret’. Den holdning har jeg aldrig rigtig forstået.«




