Klummen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning
| Om metroXpress | ||
| Metro International | ||
| Metro-media | ||
| Kontakt metroXpress | ||
| Annoncer i metroXpress | ||
| Modtagelse af annoncemateriale | ||
| Læs dagens avis | ||
| Club metroXpress | Konkurrencer & Tilbud |
| Gratis Rejsebøger | Over 125 destinationer |
| Gratis Studiebøger og kompendier | ||
| Metropenge.dk | Job penge karriere |
| MetroXpress Panelet | ||
| Minnyhed.dk | del dine bedste link |
| MetroXpress Fotoservice | ||
| Om metroXpress | ||
| Metro International | ||
| Metro-media | ||
| Kontakt metroXpress | ||
| Annoncer i metroXpress | ||
| Modtagelse af annoncemateriale | ||
| Læs dagens avis | ||
Klummen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning
Det er et stort ansvar at undervise i folkeskolen i dag. Jeg kan forestille mig, hvor svært det må være som lærer at rumme alle elevernes kulturer og livsstile. Det må til tider føles tungt, når virkeligheden viser klør, samtidig med at man bliver forskrækket over, hvor meget man kan holde af andre folks børn!
Jeg er inviteret af 7B på Blågårdsskolen, for at tale om poesi og musik.
En elev læser sit Nørrebro-digt op: »Som at bestille mad i et fremmed land, på et fremmed, anderledes sprog, som en lille, lysende lirekassemand, i en asfaltjungle uden skov ...«
Vi taler om drømme, rødder, identitet og familie-værdier. På et tidspunkt fortæller jeg om, hvordan jeg vil give min søn en islamisk-dansk opdragelse, da jeg pludselig bliver afbrudt af en elev:
»Må han så godt have kærester?« Kærester associeres med ‘dansk’?
»Eftersom du er muslim, valgte dine forældre så din kone, og bærer hun tørklæde?« spurgte sidemanden.
»Jeg ville blive sur, hvis min datter kyssede med en dreng, men mindre sur, hvis det var min søn, der kyssede en pige,« fortsatte en anden elev. »Jeg vil helst blive gift med én fra samme land som mig, og det synes min mor også,« sagde en tredje.
Det er interessant at observere dem i aktion, for selv om der er mange forskellige holdninger, så er der også respekt for hinandens standpunkter. Det er også tydeligt, hvem der hænger ud efter skole. Mahmood med Wassim, og Jonathan med Daniel.
Børnene mangler fælles oplevelser, der kan udvide horisonten i det land, de er født! Læreren fortæller mig, at hun gerne vil have dem med hele Danmark rundt – de trænger til at møde store bølger i Vesterhavet og opdage, at landsbyerne herhjemme på mange måder har en masse tilfælles med de steder, de besøger om sommeren – og at DK er mere og andet end Nørrebro.
Sandheden er desværre bare, at de kun har fem dage på tre år, og dem skal man gemme, når klassen gerne vil til udlandet i 8. eller 9. klasse.
Stod det til hende (og mig) burde man nå Danmark rundt i løbet af sin skoletid. Folkeskolerne har lang vej igen for at gøre det godt nok og give ALLE en oplevelse af at høre hjemme.
Jeg elsker Nørrebro – eller ‘Nurrbro’ (Lysets bro), som det hedder på araber-dansk – men nogle gange holder vores kære Nørrebro sine børn i et snævert jerngreb ... desværre. Dog et trygt jerngreb, for som eleven sluttede af:
»… alle får strabadser og knuder på livet, men de ser os’ kun dårligt på motivet, folk udefra tror, der er farligt dér, men jeg, jeg er tryggest her.«
| Club metroXpress | Konkurrencer & Tilbud |
| Gratis Rejsebøger | Over 125 destinationer |
| Gratis Studiebøger og kompendier | ||
| Metropenge.dk | Job penge karriere |
| MetroXpress Panelet | ||
| Minnyhed.dk | del dine bedste link |
| MetroXpress Fotoservice | ||