MetroXpress blev
grundlagt i september 2001 og er en del af
verdens største internationale avis, Metro. Alene i Danmark udkommer
vi i dag i et oplag på ca. 250.000 aviser og har mere end 500.000 daglige læsere. MetroXpress har skabt en ny generation af
avislæsere ved dagligt at tilbyde lokale, nationale og internationale nyheder af
høj kvalitet, som kan læses, når man har mulighed for det. Nyhederne leverer vi
i et format, der er til at have med at gøre, og i et design, der reflekterer,
hvor travl vores dagligdag er blevet.
Det er nu mere end
10 år siden, at Metro-koncernen blev grundlagt i Sverige ud fra en ide om en
gratis avis, som travle pendlere kunne finde ved trafikknudepunkter og
offentlige transportmidler. Gratis nyheder på rette tid og sted. Året var 1995,
og en revolution inden for avisindustrien var begyndt. Nu, 10 år senere, er
Metro den største og hurtigst voksende avis i verden. Den har ændret
mediebilledet for altid, og det er vi stolte af.
Vi har åbnet en ny kommunikationskanal til en gruppe forbrugere, som er meget
svær at få fat på for annoncører – de unge, aktive, veluddannede
storbymennesker. Vi tilbyder annoncører nye kreative formater, prøver,
alternativ distribution og andre løsninger, og vi er stolte af at have ændret
det trykte annoncemiljø ved at præsentere velfungerende produkter, som ikke er
set før i dagbladsindustrien.
På den anden side er vi også, i modsætning til hvad mange tror, en af verdens
mest klassiske, gammeldags aviser – nemlig når det gælder vores
redaktionsprofil. Vi gør alt for at være neutrale, fordomsfri og så præcise som
muligt i vores nyhedsformidling. Vi vil have, at vores læsere kan være 100
procent sikre på, at Metro er en avis, de kan stole på – hver dag, hele året.
Det betyder, at vores redaktionelle og etiske standarder er utroligt høje. Og
det er også godt for vores annoncører.
Metro udgiver aviser i 21 lande, som bliver læst af mere end 23
millioner mennesker dagligt og gør os til
verdens største avis.