»Mange unge indvandrere er jo opdraget til en hjemmekultur, hvor de hjælper med søskende, mad og så videre. Det er jo ikke så tit dem, du ser gå op og ned af Strøget og vise sig frem. Mange af dem har en ganske anden kropskultur end de unge danskere.«

Teenagere med forældre født uden for Danmark har et mere fredfyldt forhold til deres krop end danske unge. Det fremgår af en ny bog om unges fritid, livsstil og holdninger anno 2010, der udgives i dag af Center for Ungdomsforskning og Religionsstudier (CUR).

Det er, fordi de har to kulturer at vælge imellem, siger ungdomsforsker Søren Østergaard, der har været med til at lave undersøgelsen:

»De er indlejret mellem deres egen kultur, hvor der ikke er prestige i at være tynd, og så den danske ungdomskultur, hvor man skal have kontrol over sin krop. De har begge kulturer at spejle sig i, og derfor kan det aldrig blive helt håbløst for dem. Der vil altid være en sammenhæng, hvor de vil blive accepteret.«

Undersøgelsen viser, at næsten 70 procent af de 13-16-årige med anden etnisk baggrund end dansk er tilfredse med deres krop. Det samme gælder for under halvdelen af de danske unge. Preben Astrup er integrationskonsulent i Danmarks Idrætsforbund, og han peger på, at billedet af kropsdyrkelse er meget broget blandt unge med anden etnisk baggrund.

»Der er stor forskel på, om du er somalier eller bosnier, og vi ser da ualmindeligt kropsnært tøj hos nogle. Men det er min erfaring, at de er mindre optagede af kroppen. I den danske kultur er kroppen en ressource, og vi forlader os på vores lys­ter. Vores præferencer for det gode her i livet har meget med krop og lyst at gøre. I indvandrerkulturen handler det mere om, hvorvidt det er godt for hele familien, at datteren for eksempel dyrker idræt. Og så er de mere optagede af sandhed end af sundhed.«

Flere kilder peger dog på, at der er ved at ske et skred. I takt med integrationen i det danske samfund begynder flere med anden etnisk baggrund at dyrke kroppen.

»Når de har været her i længere tid, ligner de mainstream-danskeren mere. De bliver mere optagede af sixpack, BMI og så videre,« siger Søren Østergaard.

Han peger på, at kroppen er den enkeltfaktor, der har størst betydning for unge danskeres livskvalitet.

Og det er den, der også kan tvære selvværdet helt ned under gulvbrædderne. På teenagepige-sitet Girltalk.dk sluger kroppen opmærksomhed på en negativ måde.

»80 procent af de piger, der kontakter os, kan ikke lide deres krop og har problemer med selvværdet på grund af kroppen,« siger kommunikationsansvarlig Christina Høy.

Og selv om de unge indvandrere altså giver udtryk for, at de har det godt med deres krop, er udseendet i stigende grad noget, som gør dem til enten vindere eller tabere, siger integrationskonsulent Fahmy Almajid.

»De forsøger i stadig højere grad at blive accepteret gennem deres krop. Det er min oplevelse.«