Dengang Andreas Gursky søgte ind på kunstakademiet i Düsseldorf, drømte han ikke om, at han nogensinde ville kunne tjene penge på at tage billeder. Han så bare fotografiet som en mulighed for at ‘’udtrykke sig selv’. I dag – godt 35 år senere – er han verdens måske mest anerkendte kunstfotograf, og hans billeder sælges for mange, mange millioner kroner. I dag åbner Louisiana en udstilling med flere end 70 af tyskerens værker. MetroXpress har bedt ham sætte ord på to af dem.

Andreas Gursky (billedet, red.) er manden bag verdens dyreste fototgrafi. Photo: Thomas Freitag
Andreas Gursky: Små bidder af samme virkelighed
Til hverdag har museet Louisiana to af Andreas Gurskys fotografier hængende på de hvide vægge. Den samling bliver udvidet betragteligt i dag, når museet i Humlebæk åbner sin første store udstilling med den anerkendte tyske fotografs billeder

Andreas Gursky om ‘Bangkok V’, 2011:
»Jeg var egentlig i Bangkok for at arbejde på et andet projekt, som jeg så undervejs fandt ud af ikke kunne blive til noget alligevel. Jeg havde derfor to dage, før jeg skulle hjem, og jeg besluttede at rejse lidt rundt, nu hvor jeg havde et par fridage. Jeg stod og ventede på en færge, da jeg lagde mærke til vandet. Det så slet ikke ud, som vand plejer at se ud. Jeg fik at vide, at det var, fordi der er så meget olie i. Jeg hev mit lille kamera frem og tog nogle billeder, før jeg skulle om bord på færgen.
Da jeg kom hjem til Tyskland, kunne jeg se, at der var noget i de billeder, så ugen efter tog jeg af sted igen! Det er ret symptomatisk for den måde, jeg arbejder på – jeg kan blive inspireret af alt muligt. Derhjemme har jeg har et kæmpe arkiv med billeder, jeg har hevet ud af aviser og blade, som på en eller anden måde har sat nogle tanker i gang, og som jeg altid kan vende tilbage til. Men jeg må nok sige, at de billeder, jeg tager i dag, er mindre narrative, end dem jeg lavede før i tiden. ’Bangkok’-billederne ligner jo abstrakte malerier, mens de billeder, jeg tog tidligere, mere fortæller en historie.«

Andreas Gursky om ‘Madonna I’, 2001:
»Jeg er generelt meget interesseret i musik, og jeg havde også en periode, hvor jeg var meget fascineret af Madonna. Jeg kontaktede hende, fordi jeg gerne ville tage billeder af hendes koncert i Staples Center i Los Angeles i 2001, som var den sidste på hendes turné, og hun sagde ja. Koncerten skulle have været den 11. september, men så skete der jo det, der skete, og hun aflyste. Jeg tænkte, at jeg aldrig ville komme til at tage billeder af hende, men heldigvis besluttede hun at holde koncerten alligevel – kun to dage senere. Det er på grund af terrorangrebene, hun har det amerikanske flag rundt om livet. Konfettien stammer fra dengang, hun sang ‘Music’ – det var sidste nummer.
Hun holdt tre koncerter, og jeg var til dem alle sammen. Tilskuerrækkerne i Staples Center er meget stejle, så det er altså ikke, fordi jeg hang oppe under loftet, da jeg tog billederne – jeg sad på et helt almindeligt sæde! Men det her billede er stykket sammen af billeder taget på forskellige tidspunkter, så der sker en masse på det, som ikke nødvendigvis skete på samme tid i virkeligheden. Jeg synes, det bliver mere intenst på den måde.«
Nicolaj Kopernikus: Vi ved godt vi risikerer at skuffe
Hvordan er det at skulle spille Niller i noget så ikonisk som ‘Den Eneste Ene’? »Det er jo et sindsygt velskrevet...
Kunstanmeldelse af ‘Mit navn er Jørgen Leth’ Art Moves #2.
Udstillingen ‘Mit navn er Jørgen Leth’ er Kunstforeningen Gl. Strands...
De kan træde i Damien Hirsts fodspor
De nominerede til dette års Turner-pris er fundet: Det er Spartacus...
Billigere billetter = flere besøgende
Midt på scenen står der et bord. Der er dækket op med hvid dug, stearinlys – og to flasker champagne. »Jeg bliver faktisk...
Thomas Hwan: En ikke så anderledes skuespiller
Der er fodbold, og der er speedway om søndagen. Man møder en pige i niende klasse, som man senere køber hus med, efter man...
Maria Lucia: ’Shrek’ er så stort og pompøst
Hvad synes du om filmene? »Jeg synes, de er fantastisk sjove, og en...
Halvdelen af danskerne vil spare på Det Kgl. Teater
Over en halv milliard kroner - eller mere end alle andre danske...
Drake: »Et af mine største mål er at blive citeret«
Han spiller på en ægte ulykkesdato, nemlig fredag den 13., men man...
Masseopbud til Madsenfernisering
»Hej, I skal bare op ad trappen den vej«, »ja, hej, hvis I bare går...
Marie lægger mærke til Dorte – i nutid
Hun stirrer et kort øjeblik. Kigger på en masse stearinlys, der er stoppet ned i rødvinsflasker. Et smil kommer frem på...
- Født den 15. januar 1955 i Leipzig, Tyskland, hvor hans far var reklamefotograf.
- Andreas Gursky er uddannet på kunstakademiet i Düsseldorf og er en del af det, der kaldes ‘Düsseldorf-skolen’, som anses som en pioner inden for moderne fotokunst.
- Hans første solo-udstilling fandt sted på et galleri i Köln i 1988.
- Milwaukee Art Museum i USA var det første museum, der lavede en udstilling kun med Gurskys værker.
- Siden har han udstillet på blandt andet MoMA i New York, Centre Pompidou i Paris og Reina Sofia-museet i Madrid.
- Udstillingen på Louisiana åbner i dag og løber frem til den 13. maj.
Afstemninger



















































/templates/img/global/5-col-line.jpg)




