Hælene er stilethøje, kjolen er lårkort, og den glødende cigaret mellem de pinkmalede negle er hjemmerullet. Da vi møder Joumana Haddad, som er kommet til Danmark fra Libanon for at promovere sin foreløbig eneste bog, der er oversat til dansk, ligner hun alt andet end den stereotype forestilling, mange vesterlændinge har om arabiske kvinder; alt ved hende er milevidt fra klicheen om den undertrykte, forsagte kvinde i burka eller fuld chardor.

Og det er da også netop dét billede af arabiske kvinder, Joumana Haddad forsøger at gøre op med i sin nye bog ‘Jeg dræbte Sheherezade – en vred arabisk kvindes bekendelser.’ Bogen er udkommet både i Mellemøsten og i Vesten.

»Mange folk i Vesten har fordomme om, at arabiske kvinder ikke har nogen kontrol over deres eget liv, at de er fattige og hjælpeløse og skal reddes – jo før jo bedre. Men det er vigtigt for jer at forstå, at arabiske kvinder er forskellige. Der er også stærke kvinder, som kæmper, og det er uheldigt, at I ikke ser dem,« siger Joumana Haddad, som dog indrømmer, at frigjorte kvinder som hende selv ikke udgør majoriteten i de arabiske lande.

Og derfor er hun vred. Hun er vred, fordi den almindelige arabiske kvinde ikke disponerer over sit eget liv, sin egen krop eller sine egne tanker. Men Joumana Haddad ser ikke kvinderne som hjælpeløse ofre, men derimod som medansvarlige for deres egen skæbne. Derfor er bogen også til dem.

»Arabiske kvinder må vågne op. Mange af dem siger, at de selv har valgt den måde at leve på, men de lever i benægtelse. Men det er også meget nemmere at opgive sig selv og give efter end at vågne op hver dag og gå i krig for sine rettigheder. De vælger den nemme udvej,« siger Joumana Haddad, som hver eneste dag må leve med trusler fra dem, hun kalder ‘mørkemænd’, på grund af sin kamp for arabiske kvinders frigørelse.

Hendes egen frigørelse startede i farens omfattende bibliotek. På trods af en streng, traditionel, muslimsk opdragelse sneg hun sig derind og fandt på de allerøverste hylder bøger af Kafka, Dostojevskij, Marquis de Sade og mange andre forfattere, som blev hendes vindue ud mod en anden verden.

»Bøgerne er den mest grundlæggende årsag til, at mit liv ændrede sig, og at jeg er blevet til den, jeg er i dag. Det er ikke en underdrivelse. Bøgerne motiverede mig til at tænkte frit og nærede mine ambitioner om at ville mere for mig selv. Mange arabiske kvinders eneste mål i livet er at få en mand, og selv om de måske har en uddannelse, glemmer de alt om deres egne håb og drømme, når de bliver gift. Det er ærgerligt, for det dræber uafhængigheden,« siger Joumana Haddad, som opfordrer de arabiske kvinder – og mænd – til at gøre op med det hykleri og den dobbeltmoral, hun mener, dominerer den arabiske verden.

»For eksempel dyrker de fleste arabere jomfruelighed. Mændene kan få alle de seksuelle erfaringer, de har lyst til, mens kvinder er nægtet retten til et sexliv, indtil hun bliver gift. Men både mænd og kvinder er kujoner. Manden har brug for den illusion, at han er den første, og han kan ikke takle nogen form for konkurrence. Men kvinden er også svag. Hun får rekonstrueret mødommen i stedet for at kæmpe for sin seksuelle frihed,« siger Joumana Haddad.

Derfor håber hun, at bogen vil ‘ryste de arabiske kvinder ud af deres tilstand af bedøvelse’ og få dem til selv at tage ansvar for deres håb og drømme.

»Hvis man tænker på sig selv som et offer, er man hjælpeløs og tilbøjelig til bare at brokke sig uden at ændre noget. Men hvis man tænker, at man selv har et ansvar, får man magt. Jeg siger ikke, at det er nemt, for der er mange mørkemænd i den arabiske verden. Men Vesten har ikke monopol på frihed. Vi må skabe den selv,« siger hun.