At skide er ikke at male. Det er forhåbentligt gået op for de fleste, men i tilfælde af tvivl slår den unge kunstner Andreas Golder det fast på sit værk af samme navn. Det lyserøde malerier med en mand i så stærk modvind, at han er ved at gå i opløsning, er et af de mange malerier, der hænger i Arkens nye tilbygning. Efter to års udbygning åbner det nye Arken nu dørene for i alt 5.000 kvadratmeter udstillingsplads.

Når publikum bliver lukket ind fra på lørdag, vil man i den nye bygning ikke bare blive mødt af Andreas Golders udstilling, ‘It has my name on it’, men også af udstillingen ‘Skagensmalerne – i nyt lys’.

»Skagensmalerne er højden af skandinavisk realisme. Vi føler, at vi kender dem, men vi skal tage deres sandhed med et gran salt. De får deres malerier til at ligne snapshots, men der er intet tilfældigt i skagensmalerierne – alt er iscenesat. Det er det nye lys, vi sætter dem i,« siger museumsinspektør på Arken, Andrea Rygg Karberg, og fortæller, hvordan Skagensmalerne brugte skitser, fotografier, modeller og ikke mindst flere år til at nå frem til deres endelig resultater.

Arkens direktør Christian Gether supplerer:

»Man kunne spørge, hvorfor vi har valgt at udstille Skagensmalerne på et museum for moderne kunst. Men vi vil gerne have den historiske dimension med. Den kunst, der bliver produceret i dag, har en historisk bag-grund, og den vil vi også gerne vise,« siger han.

Kontraster mødes
I kontrast til de gamle skagensmalerier står den kun 28-årige tysk-russiske maler Andreas Golder. Hans værker er præget af fart, farver og humor.

»Han blander stilarter og referencepunkter, og humor og selvironi er vigtige dimensioner i hans arbejde. Han tager udgangspunkt i den virkelighed, vi kender til,« siger museumsinspektør Marie Laurberg og peger rundt på værker med skelethoveder, pyjamasser og cigaretter.

Udstilling på Arken er Andreas Golders første soloudstilling, så her konkurrerer han ikke med andre kunstnere om opmærksomheden.

Heller ikke arkitekturen kan få publikum til at fjerne fokus. Den nye tilbygning gør nemlig ikke meget væsen af sig. Her er hverken udfordrende dimensioner eller skæve vinkler.

»Den gamle bygning har en meget markant arkitektur, der kæmper med kunsten om opmærksomheden, her lægger man nærsten ikke mærke til den,« siger Christian Gether, mens han står i et kvadratisk rum, med afdæmpede farve på væggene, sirlige skillevægge og lige højt til loftet over det hele.  

Med store armbevægelser og en ivrig talestrøm præsenterer Christian Gether stolt det nye Arken. I den oprindelige del af museet hører den faste samling nu til. Men her er der også sket fornyelser. Nye værker bliver vist frem, og et helt rum er blevet dedikeret til ti værker af en verdens førende samtidskunstnere, engelske Damien Hirst.

»Endelig ikke for tæt på,« formaner Christian Gether, da et par nysgerrige blikke kommer lidt for nær Hirsts over otte meter lange værk ‘The Four Elements – who’s afraid of red, yellow, green and blue?’.

Billedet er nemlig umuligt at restaurere påstås det. For det er ikke kun lavet af oliefarver – midt i malingen sidder smukke, farvestrålende og ægte sommerfugle fast i al evighed. Eller indtil en lidt for nysgerrig kommer til at røre. Der er masser at se på, på det nye Arken. Upcoming kunstnere, veteraner og klassikere. Men husk: Nok se, men ikke røre.
   
Læs anmeldelse af
udstillingerne i metroXpress
torsdag den 31. januar