Der er god grund til at ønske Anna Grue tillykke med hendes første novellesamling. Det er et helstøbt arbejde i en hel anden genre, end vi er vant til fra fru Grues hånd, men hun slipper rigtig godt fra skiftet.

I novellerne får læserne en række billeder af almindelige danskere i en række forskellige situationer, hvor vi oplever, hvordan interaktionen mellem mennesker er bestemmende for de enkelte personers udvikling og skæbner.

J.P Sartres sentens om at ‘Helvede er de andre’ driver værket. Uanset om personerne i novellerne bliver irriterede på deres omgivelser, er bange for dem eller er totalt trætte af den daglige trummerum, så formår Grue at gøre deres problemer interessante. 

Man får indtrykket af, at vi alle sammen kender nogen, som ligner de forskellige optrædende – jeg kan i hvert fald genkende mange af typerne fra mine omgivelser. 

Netop fordi problemerne er hverdagsagtige, er det nemt at sætte sig ind i situationerne, og novellerne er skrevet så tæt, at det føles, som om man kommer til at kende dem temmelig godt, novellernes begrænsede længde taget i betragtning.

Et andet interessant og gammelkendt fif ved novellesamlingen er den løse sammenhæng mellem historierne. Hovedpersoner fra en novelle dukker ofte op som bipersoner i andre af novellerne, så man kommer til at følge nogle af skæbnerne til dørs.

Godt gået, Grue. Det var en fornøjelse at læse samlingen.