‘Malstrømmen’ er Frode Granhus’ tredje spændingsroman.

Han tager læserne på en barsk tur ud til det landlige Norge, hvor man er langt fra alfarvej, og fjeldgutterne går i træsko og gamle, tykke hjemmestrikkede trøjer.

Det er normalt ikke de store kriminalsager, der lander på landbetjentenes skriveborde, men betjentene Nicklas og Rino får deres sag for, da mystiske ting begynder at ske omkring Bodø.

Først finder et par drenge, der er ude at lege i klipperne, en mand stående i det iskolde vand. Han er lænket til en klippe en meters penge under overfladen.

Manden skriger af sine lungers fulde kraft – dels på grund af smerterne fra det iskolde vand og dels af rædsel for at drukne.

Som om det ikke er nok, finder et gammelt ægtepar porcelænsdukker, der en ad gangen kommer flydende i sirligt flettede kurve.

Endnu mere snørklet bliver det, da en kvinde findes liggende bevidstløs ved vandet iført en kjole identisk med en af porcelænsdukkernes. Det bliver en historie, som udvikler sig både tragisk og ganske dødeligt.

Der er en psykopat løs af den slags, man finder i små mørke afkroge ude på landet, hvor kragerne vender, og folk passer deres egne sager i en grad, så naboen kan myrde konen eller piske børnene offentligt, uden at nogen rører en finger.

Den mystiske sag viser sig da også at have grene tilbage i tiden. Vanviddet er blevet grundlagt tidligt på grund af de mest sygelige overgreb.

Det har ligget og ulmet og udviklet sig gennem årene, så her er en iskold morderisk psykopat, som har lært at opføre sig medmenneskeligt og som god borger med en dygtighed, der sætter ham i stand til at slippe af sted med mord, indtil der går koks i maskineriet.

‘Malstrømmen’ er en spændende bog om vanvid og politiarbejde med sympatiske hovedpersoner og en overraskende og ganske ond slutning.

Der er nordnorsk lokalkolorit, hemmeligheder og ond arv for alle pengene i denne bog.