Skærsgårds-krimiserien har været en stor succes i Sverige, hvor Sten har solgt over en million bøger.

Som i de tidligere bind følger vi Thomas og Nora tæt i opklaringen af mordene, men også i deres hverdagsproblemer.

Denne gang starter sagen med en ung studerendes død. Tilsyneladende har den unge mand hængt sig selv, men moren opsøger Thomas for at få ham til at gå ind i sagen.

Som i Stens tidligere krimier følger vi politiets arbejde helt tæt, mens betjentene bevæger sig ad de mange snørklede spor og forsøger at hitte rede på fortielser, løgne og sandheder i den spegede sag, hvor ligbunken efterhånden svulmer helt uacceptabelt op.

I bedste skandinaviske femikrimi-tradition står de to hovedpersonernes følelser og privatliv så stærkt frem, at det nærmest bliver som to sidehandlinger til selve krimiplottet.