Lilly forlader mand og børn for at tage til København, leve af sin kunst og med sin elsker.

Det påvirker mange andre liv: hendes to ældste børn, der oplever både savn og glæde efter hendes afrejse, Peter, hendes mand, der ikke mener, at han kan leve uden hende, og ikke mindst Ella, der efter tre voldelige forhold lander hos Peter i familiens hus.

For Peter og Lillys søn, Henry bliver Ella den helt store støtte, mens hun i det skjulte hader Peter og Lillys datter.

Romanen følger alle fem: de tre voksne, Lilly, Peter, Ella og de to børn i forholdet. Alle lider, men af vidt forskellige årsager.

Lilly har sin skyldfølelse over at forlade børnene, men hendes karriere er stadig vigtigere. Ella er lykkelig på overfladen, men klar over, at Peter elsker sin kone, og Peter bliver ved med at savne sin kone.

Dertil kommer tilstedeværelsen af en engel og to søstre, hvor den ene forsøger at forgive den anden.
God litteratur om verden (= Køge) i halvtredserne.

Katrine Marie Guldager får med sit sprog og sin besnærende ironi en til at tænke på Mogens Klitgaard eller Ditlevsen, når Guldager påtager sig meta-overblikket med sin tjenestepige, der gerne ville have været en del af fortællingen.

Det er vidunderlig, behagelig læsning om mennesker, der opfører sig både forventeligt og overraskende, om mennesker, der udvikler sig med og mod strømmen, og om mennesker, der stadigt søger efter lykke, men altid lige mangler et eller andet for at opnå det.