»Jeg er selv uddannet som klassisk pianist, og i den klassiske verden laver man ikke andet end at fremføre andres musik. Hvis man ikke gjorde det, ville Beethoven og Mozart jo ikke eksistere længere, og hvis ingen fremførte Beatles, ville det også dø som livemusik.«
Som musiker kan det være svært at få publikum til at lytte, når det er tonerne fra ens egen musik, der spiller. Derfor vælger nogle musikere i stedet at spille i et såkaldt coverband.
»De gør det for at tjene penge. Musikerne i de gode coverband er ofte rigtig dygtige. De har deres egen musik, som er svær at bryde igennem med, men de er nødt til at få smør på brødet, derfor laver de et kopiband, så de har en anden indtægtskilde,« fortæller Jørgen Jangmark, der er ansvarshavende for Danish Music Agency, der står for at booke kunstnere.
»Der er en efterspørgsel på coverband. Når folk hører, at det for eksempel er Robbie Willams Jam, der spiller, så ved de, hvad de får. Publikum tør ikke tage nogen chancer, og det gør spillestederne heller ikke – de vil også være sikre på, at de har sorte tal på bundlinjen,« siger Jørgen Jangmark.
Han fortæller, at det at spille i et coverband er en måde at overleve på i musikbranchen, fordi publikum gerne vil høre noget, de kender. Og for mange coverband er det også lykkedes at få succes og spille på større festivaler.
»For at få succes som coverband, skal man for det første spille godt, sådan at man kan lave illusionen rigtig for publikummet. Men det er ofte dygtige kunstnere, og derfor kan de også formidle kopien.«
Enjoy the silence
Enjoy The Silence er et coverband, der spiller Depeche Mode. Musikerne lever ikke af musikken, men arbejder som alt lige fra indkøbschef til gymnasielærer ved siden af. MetroXpress har talt med forsanger Kim Ringgaard.
Hvorfor valgte I at starte et coverband?
»I første omgang startede det med, at der var nogle, der skulle en holde en fest, hvor der var en scene, hvor vi optrådte med nogle numre. Så sad vi senere nogle stykker og savnede at spille musik, og vi kunne alle godt lide Depeche Mode.«
Hvor meget gør I for at ligne og lyde som Depeche Mode?
»Vi er ikke en klon af Depeche Mode. Vi kan levere noget, der minder om det, men det bliver aldrig det samme. Jeg plejer at be-skrive det som, at det for fans er som at erstatte deres livs kærlighed med et godt one night stand. Men vi gør noget ud af vores sceneoptræden, så det er Depeche Mode, de får. Vi vil for eksempel ikke optræde på scenen i grønt – vi kommer i sort, ligesom Depeche Mode.«
Drømmer I aldrig om at spille jeres eget musik?
»Der er ingen tvivl om, at hvis vi kunne få valget mellem at blive kendt for vores eget musik i stedet for, så ville vi det. Vi spiller også eget musik ved siden af med nogle andre.
Repeatles
Repeatles er et coverband, der spiller The Beatles. To af bandets medlemmer er fuldtidsmusikere, men der er ingen, der udelukkende lever af at spille i Repeatles. MetroXpress har talt med kapelmester, pianist og sanger Asger Ahn.
Hvorfor valgte I at starte et coverband?
»Vi valgte i sin tid at lave en mindekoncert for John Lennon, efter han blev myrdet. Og så blev vi bare ved, fordi vi elsker The Beatles og deres musik.
Hvor meget gør I for at ligne og lyde som The Beatles?
»Vi går ikke så meget op i at ligne The Beatles. Vi har noget, der minder om ‘Beatles-tøj’, på nogle gange, men vi gør det ikke til en teaterkoncert og kalder ikke hinanden for John og Ringo. Men musikken skal være så præcis som muligt. 95 procent lyder som på pladerne. Men hvis vores guitarist får lyst til at lave en solo, så får han lov til det.«
Drømmer I aldrig om at spille jeres eget musik?
»To af de andre i bandet spiller også i andre bands, hvor de spiller deres eget musik. Det får de lov til at leve ud, men vi har langt flere job med Repeatles, fordi det er så bredt alment elsket. Jeg gider ikke spille noget halvgod musik, fordi jeg selv har lavet det. Jeg har komponeret selv, men det er hammersvært at slå igennem.
Die Herren
Die Herren er et coverband, der spiller U2. Bandet har i 15 år udelukkende levet af at spille i bandet. De spiller 80-90 koncerter om året. MetroXpress har talt med forsanger Morten Marcher.
Hvorfor valgte I at starte et coverband?
»Det kom lidt ud af en tilfældighed. Nogle af de andre var trætte af det band, som de allerede spillede i, så de besluttede sig for at starte et andet band. De var alle glade for U2, og så blev det det. Og mig fandt de i den blå avis.«
Hvor meget gør I for at ligne og lyde som U2?
»Det er vigtigt, at vi ikke adskiller os så meget, at publikum tænker: ‘hvad er det for noget?’ Vi er fire mand og en bus, vi har ikke alt den teknik, som U2 har, så vores opgave er at finde ud af, hvad vi kan gøre med musikken. Det er ånden, som vi skal fange, og det gør vi meget ud af. Vi øver løbende og tænker i nye koncepter og så videre.«
Drømmer I aldrig om at spille jeres eget musik?
»Jeg har prøvet at skrive mine egne sange, og det er sagtens noget, jeg kan undvære. Jeg har aldrig prøvet andet end at spille i et coverband, så jeg har ingen fine fornemmelser. Men det er jo ren forretning, og vi betragter os selv som performere. Men vi må aldrig blive trætte af det, vi skal bevare gnisten, og den har vi stadig.«