Mere end én gang føler man sig hensat til en fortsættelse af Susanne Biers ‘Den eneste ene’, når man lægger sanser til Kenneth Kainz’ driftsikre, men lidet overraskende komedie ‘Parterapi’, der spiller lige så jævnt underholdende, som dens titel er uopfindsom.

Anders og Puk møder hinanden i byen. Modsætninger tiltrækkes, og Anders erstatter singlelivet med en tilværelse i Puks selskab.

Spol 15 år frem: Parret har købt et faldefærdigt hus i de københavnske forstæder. Rådne huse kræver dyre håndværkere, så ind flytter partera­peuten Ulrik, der boltrer sig i husets under­etage og drømmer om at gøre det samme med Puks tilsvarende. Han får hende til at overtale Anders til en omgang parterapi, som er et skalkeskjul for terapeutens forsøg på at score pigen.

Om det lykkes, lader vi stå hen i biografens mørke, men denne anmelder kan snildt berolige med, at ‘Parterapi’ ikke overrasker på noget tidspunkt.
‘

Parterapi’ underholder adækvat, mens vi venter på mere himmelstræbende højdepunkter i dansk filmkomiks historiebog.

Frederik Asschenfeldt Vandrup/Cinemazone