Hvor længe kan et almindeligt menneske overleve i et fordærvet samfund uden selv at rådne op? Spørgsmålet har forfatteren Philip Kerr stillet sig selv gennem de mere end 20 år, han har holdt detektiven Bernie Gunther i live.

I går udkom sjette bind i ‘Berlin Noir’-serien, ‘Om døde ej genopstår’, på dansk og sendte Bernie Gunther tilbage til Berlin i 1934. Her forbereder nazisterne sig så småt sig på afholdelsen af de olympiske lege, mens tavse knotne mænd som Gunther må leve med den ondskab, de spreder omkring ham.

»Helt fra starten ville jeg skrive om en mand, som havde de samme fordomme som alle andre, men som også var demokrat og derfor igen og igen måtte gå på kompromis med sig selv. For hvor mange gange kan man gå på kompromis uden selv at blive et?« spørger den skotske forfatter, da metroXpress fanger ham over telefonen under hans ferie i Cornwall langt fra datidens støvletrampende Berlin.

Byen står som noget særligt for ham, forklarer han. For den har altid været centrum for historiske begivenheder i Europa, og det gør den til en pragtfuld kulisse.

»Og så er der hele det her ‘nazi-teater’. Det er jo en fantastisk gave for en forfatter at have så store forbrydere til at gå rundt på siderne,« siger han og tilføjer, at Raymond Chandler altid sendte en mand med en pistol gennem rummet, når han gik i stå med sine skriverier.

»Hver gang jeg går i stå, sender jeg en naziforbryder gennem rummet. For de var de ultimative forbrydere,« tilføjer han.

Men rundt om forbryderne levede de almindelige berlinere. Et folkefærd, som Philip Kerr føler, han har meget tilfælles med – både dengang og nu.

»Berlinerne har en utrolig grum og sort humor, som mange englændere kan genkende. Jeg føler mig på mange måder meget hjemme i Berlin på grund af den,« siger han.

I Philip Kerrs bøger oplever hovedpersonen også de voldsomme forbrydelser gennem et filter af lige dele kynisme og humor. Og det er humoren, der ifølge krimiforfatteren hjælper læseren gennem historien og bogens personer med at overleve midt i den nye diktatur, der omgiver dem.

»Berlinerne har altid været meget mistroiske over for deres ledere. Og derfor hadede Hitler dem også,« forklarer han.

Alligevel endte nazismen som bekendt med at omslutte almindelige folk som Bernie Gunther, og det er det mysterium, der giver Philip Kerr brændstof til at blive ved med at skrive på sin ‘Berlin Noir’-serie.

»Jeg har altid været fascineret af, hvordan det gik til, at almindelige mennesker lod sig selv blive besat af nazismen. Jeg har ikke fundet svaret endnu, men jeg bliver ved med at spørge,« siger han.