Dette reunion-album lyder ad helvede til for at sige det mildt. Det er et throwback til bandets fortid som lo-fi-collegerock-konger, og line-uppet er da også identisk med Guided By Voices årgang 1996.

Men både sound og sange lyder inkongruente, som var dette blot, hvad forsanger Robert Pollard nødtørftigt kunne skrabe sammen til lejligheden.

De seneste ultraproduktive syv år uden bandet, hvor Pollard med glubende sangskriver-appetit samlebånds-fabrikerede 30 album i soloregi og med andre bandprojekter, er måske definitivt ovre.