Christopher Isherwoods roman ‘A Single Man’ er et dystert værk. Om sorg, smerte og isolation. Manden, der har valgt at visualisere dette, hedder Tom Ford og er ikke kendt for at lave film eller skrive. Hans felt er mode. Hans produktionsselskab – Hr. Ford har for øvrigt selv finansieret filmen – hedder passende Fade to Black, og med sin debutfilm herfra viser han os, hvordan sort begår sig på et filmlærred. Her er der dog ikke tale om farven, men om følelsen. Ford kan tilsyneladende langt mere end at trylle med tøj, stil og et flot ydre.

‘A Single Man’ handler om en dag i George Falconers (Colin Firth) liv.  Han har mistet lysten til livet. Hans kæreste er død, men han kan ikke tale med nogle om dette, for George er homoseksuel, året er 1962, og hans tilknappede facon er derfor forståelig.

Colin Firth har stort set perfektioneret rollen som den indesluttede og stoiske goliat, men rollen som
George er kronen på værket og let en oscar værdig.

Hvordan dagen slutter for George må man selv gennemleve. Givetvis en melankolsk oplevelse, men hans rejse undervejs bør man alligevel unde sig selv. De sanselige billeder af næsten døde Georges spillevende farvefilter og Fords smagfulde rundvisning i et diskret menneskes totale forlis er sjældent set smukkere.