Simone knokler for at få sit nye matchmaking-firma for stærke kvinder, Rappenskralderne, til at lykkes. Jens roder med it-koder dagen lang, og om fredagen beundrer han Ravnegudinden, når hun er dj i Dansehallerne.

Jonathan tager flere opgaver på sig, end han kan bære, mens han prøver at være en god far og holde den hysteriske ekskone på afstand. Victoria er journalist, har en mand, der elsker hende, to dejlige børn og en hushjælp til at holde styr på sagerne, men det hele er bare så kedeligt.

Og Ella er ny i kontorfællesskabet i København, bor hos sin mor og har nok i sine havebøger.

Det eneste, de fem mennesker umiddelbart har tilfælles, er det kontorfællesskab, de deler, og så det faktum, at de alle har deres at slås med.

Det er udgangspunktet for Dorte Holms nye samtidsroman, ‘Flokdyr’, som udkommer i dag.

LÆS OGSÅ: Boganmeldelse af Dorte Holms ‘Flokdyr’: Et godt alternativ til soaps

»De er alle sammen et eksempel på den ekstreme individualitet, hvor vi gør det, vi selv vil, og der er ikke nogen, der skal blande sig, for vi holder fællesskabet lidt på afstand,« forklarer Dorte Holm om romanens hovedpersoner og fortsætter: 

»Jeg synes, det er interessant, hvorfor vi lever, som vi gør, og de har jo alle sammen historier, der fortæller, hvorfor de er endt, hvor de er, i kombination med de tusinde tilfældigheder, der spiller ind. Vi styrer og styrer, og så sker der en masse tilfældigheder, så vi slet ikke kan styre det overhovedet,« fortæller hun.

Hendes tidligere bøger ‘I spænd’ og ‘I tvivl’ handler om kvinder i slutningen af 20’erne, der prøver at finde sig selv, men nu er persongalleriet nyt og i en anden fase af livet, der hvor man har fundet sig selv og skal indgå i forskellige fællesskaber i livet.

I romanen ‘Flokdyr’ er der ingen af de fem hovedpersoner, der helt formår at indgå i et fællesskab, fordi arbejdet tager over.

»Når vi arbejder så meget, så er det også svært at nå andet. Og det er måske det, jeg synes, er det største problem. Vi bruger så meget tid på vores arbejde, og vi kan godt lide vores arbejde, så lige pludselig er arbejdet blevet vores identitet, og så er det det eneste, der rigtigt interesserer os. Det bliver en god eller ond cirkel, alt efter hvor man ser det fra. Men når det hele så ramler, har du ingenting,« siger Dorte Holm.

Og det hele ramler netop for de fem i kontorfællesskabet i København. Fortællingen om det er en afsluttet histo­rie, men dermed er Dorte Holm ikke færdig med sine figurer. Hun forventer, at ‘Flokdyr’ får en toer, for virkeligheden er sjov at skrive om.

»Livet er et stort rod, og vi prøver hele tiden at styre. Men så kommer alle tilfældighederne og vælter det hele. Det, synes jeg, er sjovt, og det er derfor, jeg kan finde på at skrive en hel bog uden et eneste mord. Jeg synes, der er nok at skrive om i forvejen.«