Mediestormen omkring Nicholas Westwood, bedre kendt som Kidd, har så småt lagt sig igen.

Den rejste sig i starten af januar efter Nørrebro-rapperens udmelding om et karrierestop på sin Twitter-profil. Den forklaring ændrede han siden til, at Kidd-projektet var skrinlagt, men at han ville forsætte sin musikalske karriere af et andet spor.

Afstandtagen eller ej, så er Kidd et klart eksempel på en ny slags hiphop, hvor de gamle maskuline dyder bliver kastet over bord. Og hvor der er plads til at lege med de traditionelle kønsroller.

Det mener Eini Carina Grønvold, der blogger om kultur, køn og seksualitet og har skrevet et indlæg på Denfri.dk om emnet.

Hun bevæger sig i det musikalske undergrundsmiljø, som Kidd opstod af, og kendte til ham, før resten af Danmark fik øjnene op for denne sære og skingre rapper.

Hun ser nogle klare queer-tendenser i Kidds univers.

»Jeg kan genkende nogle ting fra det miljø, han kommer fra – altså undergrunds hiphop- og punkmiljøet. Her er der en ironisk distance til tingene, og der er en queer-tendens i miljøet. Og det er ved at skumme op til overfladen,« forklarer hun.

Især Kidds musikvideo til nummeret ‘Ik lavet penge’ er ifølge Eini Carina Grønvold et tydeligt eksempel på, at Kidd – bevidst eller ubevidst – leger med kønsrollerne.

»Han har de her enormt feminine bevægelser og er splejset, og det står i kontrast til det meget maskuline hiphop-ideal, hvor man er pakket ind i ekstremt meget tøj og helst skal fylde så meget som muligt. Der er også fysisk kontakt mellem ham og hans ‘homies’ på en måde, der heller ikke ville være acceptabel i hiphop- miljøet,« siger hun.

Kidds udtryk står i skarp kontrast til etablerede hiphop-navne i både Danmark og USA. For eksempel L.O.C, Jokeren, Jay Z og 50 cent, der alle udtråler ‘alfahan’ og en fast defineret maskulinitet.

Og det billede, mener Eini Carina Grønvold, har Kidd været med til at nedbryde, når han eksempelvis synger: ‘Jeg lover dig, det bliver den vildeste nat, men så er hash og mad på din regning skat’.

»Vi er vant til, at det er kvinden, der har den seksuelle kapital, især i popmusikken. I Kidds videoer er det pludselig manden, der har den. Det vender kønsrollerne på hovedet, for så er kvinden pludselig en forsørgerfigur,« siger Eini Carina Grønvold.

I andre musikgenrer møder man ofte artister, der leger med deres seksualitet, for eksempel David Bowie, Lady Gaga, Prince og Jarvis Cocker. Så hvorfor er det så nyskabende at lege med kønsrollerne i hiphop-miljøet?

Kulturjournalist, forfatter og hiphop-ekspert Rune Skyum-Nielsen vil ikke skrive under på, at Kidd bevidst er en frontløber på området, men han ser en udvikling i synet på kønsroller og homoseksuelle i hiphoppen.

Her er det USA, der naturligt er i spidsen for det skred.

»Det er ikke fordi, at alle hiphoppere altid har været dybt homofobiske. Men homoseksualitet lå bare langt fra det mandlige broderskab, de dyrkede. Eminem legede allerede med tabuet for 10 år siden:

Hadede han Elton John, og syntes han, at homoseksuelle var et problem? Eller var det rent faktisk bare noget, han sagde for at manipulere med vores hoveder? Jeg tror bestemt, det var det sidste,« siger Rune Skyum-Nielsen.

Barriererne mellem det maskuline og feminine i hiphoppen er heller ikke så kraftige mere, og det antrit har været der i nogle år, mener Rune Skyum-Nielsen.

»Sådan en som André 3000 fra Outkast opfandt sit eget bizarre og meget avantgardistiske kluns og er netop også feminin i sine bevægelser og i sin kælne stemmeføring. Hiphop-miljøet er ikke nær så nærmest karikeret maskulint længere. Og det giver rigtig, rigtig god mening i forhold til den verden, vi lever i, at selv den primitive urkraft i hiphoppen kan blødes op,« forklarer han.

Synet på kønsroller og homoseksuelle i hiphoppen kan ledes tilbage til det ophav, genren havde i starten af 80’erne, forklarer Rune Skyum-Nielsen.

Genren udspringer af de fattige afroamerikanere, der voksede op i ghettoerne i USA. De var en lavstatus samfundsgruppe, der skulle kæmpe for at komme ud af den situation, de var født ind i.

»De konkurrerede om at være den bedste breakdancer, freestyle-rapper eller graffitimaler. Konkurrenceelementet er helt afgørende for hiphoppen. Det var et hårdt og meget maskulint miljø. Det var noget andet,« forklarer han.

Nu er hiphoppen blevet en del af mainstream- og popkulturen. Og nutidens rappere har et andet udgangspunkt end de fattige afroamerikanere i 80’erne.

I dag dukker der rappere op, som gør og siger ting, der ville have været utænkelige før i tiden. Rune Skyum-Nielsen nævner amerikaneren Tyler, The Creator som et eksempel på en rapper, der tager et skridt mere end Eminem og leger med tanken om, at han selv kunne være homoseksuel eller tiltrukket af homoseksuelle.

Tilbage til Danmark og Nicholas Westwoods Kidd-figur. Rune Skyum-Nielsen mener ikke, Kidd leger bevidst med kønsrollerne i hiphoppen. Han er et naturligt produkt af udviklingen.

»Jeg tror bare, han er et barn af sin tid og har det sjovt. Han er en del af ny tids hiphop, hvor man er mindre berøringsangst. Tidligere pustede folk sig unaturligt op for at passe ind i en rolle. Men der er ikke de samme krav til kønsrolle-stereotyper længere. Nu kan man bøje reglerne, som man har lyst til,« slutter Rune Skyum-Nielsen.