Hans værker findes overalt – på husgavle rundtom i byen, på offentlige institutioner og i mange danske hjem. Og det ville have glædet den danske kunstner Henry Heerup, for han ønskede, at så mange som muligt skulle få glæde af hans kunst.

Derfor fik han også trykt mange af sine billeder ved hjælp af den helt specielle trykkekunst litografi, som gør det muligt at masseproducere kunst, og han gav sig tid til at signere størstedelen af dem i hånden.

Nogle af hans værker findes i serier på helt op til 999 eksemplarer.

»Han er den eneste kunstner, der har lavet så store serier, fordi han gerne ville have, at alle mennesker i Danmark skulle have adgang til de her billeder,« siger Michel Castenholt, der har arvet en stor samling af Heerups litografier, som fra i dag og tre dage frem kan købes på et såkaldt ‘pop up’-galleri på Nørrebro i København.

Da Michel Castenholt for nylig gennemgik sin mor, Birthe Rosengreens, bo, dukkede der en hidtil ukendt samling af Henry Heerups litografier frem af gemmerne. Birthe Rosengreen var gift med litografen Bjørn Rosengreen, som i mange år havde et tæt samarbejde med Henry Heerup. Bjørn og Birthe Rosengreen beholdt selv et stort antal tryk, flere signeret af kunstneren selv, og det er dem, der nu ser dagens lys.

»Der er mange ting, som jeg tror, min mor havde glemt, var der. Så der har været mange overraskelser – det har været sådan lidt julekalenderagtigt, hvor man aldrig helt ved, hvad der dukker op,« fortæller Michel Castenholt.

Galleriejer Annette Liisberg, der er med til at udstille værkerne, er ikke i tvivl om, at den folkekære kunstner stadig har bred appel.

»Det specielle ved Heerup er, at han formår at skabe genkendelse. Der er et eller andet, der ‘trigger’ noget i folk. Han brugte universelle symboler som nøglehuller, hjerter, mænd og kvinder, som er eviggyldige,« forklarer Annette Liisberg.

Selv om kunstneren opnåede stor succes, mens han levede, ændrede han ikke sin livsstil. Han valgte altid sin elskede cykel som transportmiddel, og han boede i mange år i sit lille, rodede kolonihavehus i Rødovre.

»Det skønne ved Heerup er, at han forblev nøjsom gennem hele livet. En juleaften gik han ind foran H.C. Andersens grav og drak en rød sodavand, og fordi der skulle være fest, kom han en knust Mariekiks i. Han var også typen, der, når han havde brugt en smørpakke, brugte resterne på papiret som håndlotion. Men jeg tror ikke, det var nærighed, det var bare en form for livsindstilling « fortæller   Michel Castenholt. 

Henry Heerups uprætentiøse livsindstilling afspejles også i hans kunst. Han lavede billeder og skulpturer, som selv børn kan relatere til, og han beholdt sin særlige stil gennem hele livet.

»Man kan genkende Heerups streg, og man kan se, hvad han vil, og hvad det  forestiller. Det er lettilgængelig kunst, og man behøver ikke være kunstekspert for at mene noget om det. Man kan se, hvad det forestiller, og det tror jeg, der er mange, som er rigtig glade for,« siger Michel Castenholt.