Jonas T. Bengtsson er en smule forsinket, og da han dukker op, fortæller jeg ham, at jeg lige havde nået at panikke over, om jeg havde fået blandet datoen for vores interviewaftale sammen med en anden, så det slet ikke var i dag, vi skulle mødes.

Han griner. »Det er præcis derfor, jeg har anskaffet mig en iPhone,« siger han og klapper sig på jakkelommen, hvor vidunderet, der holder styr på hans liv, ligger.

Så det er altså ikke, fordi han selv lever i askese og består på en diæt af ‘regndug og edamamebønner’, som han selv formulerer det. Hans nye bog, ‘Et eventyr’, handler om en mand, der forsøger at leve uden for samfundets regelsæt.

En mand, som med sin lille søn i hånden rejser fra sted til sted, tager de job, han kan få, arbejder sort og aldrig giver hverken sig selv eller drengen tid og lov til at knytte sig til steder, ting eller andre mennesker.

Hvad der er blevet af drengens mor, og hvordan faren er endt som en slags eksistentialistisk vagabond, findes der ikke nogen entydig forklaring på, selv om deres historier – blandt andet om farens opvækst med en streng præstefar – drypvist optrevles gennem romanen.

»Faren er vokset op med et meget rigidt, fasttømret værdisæt, man ikke skulle stille spørgsmål ved. Han har haft brug for at bryde alle de her regler ned for at lede efter noget, der var mere ærligt og dybfølt,« forklarer forfatteren.

Drengen går ikke i skole, og når faren tager af sted på arbejde, kommer sønnen enten med eller bliver hjemme i den midlertidige bolig, de to har slået sig ned i. Ualmindeligt og utraditionelt, ja – men det er der også værdi i, mener Jonas T. Bengtsson. Masser af værdi, faktisk.

»Faren tror på frihed og kærlighed frem for materialisme. Det er da både fint og godt! Er det ikke det, vi alle sammen har fået at vide, at vi SKAL tro på? Der er da ingen, der vil sige, ‘jeg vil hellere have et fladskærms-tv end at føle mig fri’ eller ‘jeg vil hellere have en KitchenAid-maskine end at opleve kærligheden’,« siger han.

Forfatteren erkender, at der nok er nogle, der vil se farens måde at være forælder og forbillede på som en slags omsorgssvigt. Og han er med på, at den nomadiske opvækst giver drengen nogle sociale problemer – ikke mindst da han bliver voksen. Alligevel vender han hele tiden tilbage til de positive aspekter.

»Jeg kan godt lide far-karakteren. Han er jo på mange måder bygget op omkring mit eget tankegods, så jeg har svært ved at fordømme ham. Jeg ser ham som en forstørrelse på, hvordan jeg gerne selv vil leve. Man KAN jo ikke leve uden for systemet på den måde, han gør, men man kan forsøge at holde sig fri oppe i hovedet.«

Og netop det med den mentale frihed og afstandtagen fra ‘Samfundet’ er der måske nok en del danskere, der kunne lære lidt af, synes han.

»Vi tager nogle ubevidste valg, fordi samfundet har nogle ting, det sætter som havende værdi: en lækker bolig, en udmærket bil, der ikke bryder sammen på motorvejen, at børnene kan se ‘Anna & Lotte’ på et fjernsyn af en anstændig størrelse, så de ikke er de eneste på vejen, der stadig har det der sort-hvide tv, der blinker, og som er købt på et loppemarked. Sådan nogle ting synes vi er vigtige. Og det er de måske også? Jeg vil ikke insistere på, at folk tager andre valg, end de gør, de skal bare være sikre på, at det ER et valg. Det er det, faren gerne vil plante i drengen – hele tiden at gøre det til valg,« fortæller Jonas T. Bengtsson.

Han har selv en næsten færdiggjort uddannelse som skolelærer bag sig og indrømmer gerne, at han kun begyndte på seminariet, fordi det gav en tryghed, hvis nu karrieren som forfatter ikke blev til noget. Men han sprang altså fra kort før den afsluttende eksamen og opfordrer andre til også at turde gå efter den fremtid, de drømmer om – i stedet for den, der giver råd til at købe en stor bil til carporten:

»Hvor galt kan det gå? Okay, så er man 40 år og har ingen uddannelse, og det eneste job, man kan få, er at fylde varer op i Fakta, hvor alle ens kolleger er 25 år yngre. Det er jo ikke et perfekt scenarie. Men så slemt er det vel heller ikke. Hvis det værste, der kan ske, er, at du bor i en toværelses og arbejder i Fakta, fordi du har forfulgt din drøm, så er bunden altså rimelig fucking sweet, ikke?«