Kun 11 måneder efter 2011-udspillet ‘Det överexponerade gömstället’, som led en noget blandet modtagelse, slår Sveriges hofkøter Bob hund kontra med nyt.

Og skåningene har givetvis absorberet kritikken, for ‘Låter som miljarder’ er intet mesterværk, men en rigtig bundsolid plade, som rettelig kan kaldes den gale hunds andet comeback.

En bedre fornemmelse af helhed hersker. Alvoren er nu sat i skak: i en cirkel med galskaben som nærmeste kompis.

Det er lykkedes Bob hund at få den førhen skillende sovs til at legere elegant.

Af albummets singler fungerer især det lige-på, umiddelbare titelnummer, hvor guitarerne, som ellers holder sig høfligt i skindet på albummets broderpart, kommer på banen, og så den småhysteriske, disco-ivrende ‘Harduingetmankandansatill?’ fortrinligt.

Kun den røvballe-søndagsdovne og stillestående ‘Stanna klocka stanna’ stikker negativt ud, både som single, men også i forhold til de andre, stærkere skæringer.

Der er nemlig få deciderede overspringsværdige nedslagspunkter på pladen.

Bob hund lyder med sin nye, mere strømlinede, synthglade og poppede lyd ikke som sit småpunkede fortids-selv, men glimtet i øjet er tilbage. Tack för det.

»Vi  har mange uenigheder«

Jeres nye plade, ‘Låter som miljarder’, er mindre dyster end tidligere. Hvorfor?

»Vi planlægger ikke den slags – det falder os naturligt. Man har jo begge dele i sig. Det er kemien i bandet, der afgør musikkens stemning – vi kan ikke rigtig selv forudse det, det sker bare.«

Omslaget på jeres nye plade ligner reklamer. Hvorfor?

»Det er vores indspark i diskussionen om, at musikere ikke kan tjene penge på deres musik længere. Så det er en parodi – det er ikke ægte foretagender, vi reklamerer for.«

I har lavet tre plader på tre år – inden da holdt I en pause. Hvad har I så travlt med?

»Det kommer til os i bølger, og de seneste par år har vi været utroligt kreative. Det er herligt.«

I har også spillet enormt mange koncerter. Hvad foretrækker I – optagelserne i studiet eller at optræde live?

»Vi har altid betragtet os selv som et liveband, og jeg synes selv, at live er sjovere end studiet. Mødet med publikum – ansigt til ansigt. Det er ganske ensomt i studiet – og vi har mange uenigheder, når vi optager. Det er med til at udvikle musikken. Hvis vi var enige om det hele, ville det blive ganske kedelige plader.«

Kan I blive ved?

»Det håber jeg! Formen er i top, så hvorfor ikke? Men vi tænker ikke så meget på det. Det er ikke et stort emne for os. Vi har det mere sådan: ‘Nå, der gik endnu et år, det var sjovt!’ Så vi tænker ikke for meget over fremtiden. Vi har aldrig planer mere end et halvt år ud i fremtiden. Sådan har det altid været. Det er ret skræmmende for en nervøs fyr som mig med et stort kontrolbehov. Men det afhænger jo af folks personlighed, så vi har fundet
et godt kompromis i gruppen.«

Hvad ville du bruge tiden på, hvis det ikke var Bob hund?

»Lidt musik – lidt havearbejde. Der findes ikke kun musik her i verden.«