Anders og Anders er tilbage på chefredaktør-kontoret efter morgenmødet og gør klar til næste metroXpress-opgave: interviewet med den tidligere grand- prix-stjerne Lonnie Devantier, der allerede er på vej op i elevatoren. Anders Breinholt tjekker hektisk fakta på ‘Hallo Hallo’-sangerinden, mens Anders Lund Madsen skiftevis er ude for at tale i telefon og energisk leger med en Rubik-terning.

Så står Lonnie Devantier (i dag Lonnie Kjer) pludselig i døren. Det er svært at genkende den kække 17-årige med højt 90’er-hår og orange tylkjole i den tjekkede 35-årige med helt glat hår og klassisk mørkt tøj. Men den er god nok. Det er dén Lonnie. Efter 17 år er hun tilbage med sit andet album. Det første hun selv har skrevet.

Og Anders Breinholt er klar med sit første revolverjournalistiske spørgsmål:»Lonnie, hvorfor?«
Lonnie: »Der var jo ingen grund til, at der skulle gå 17 år til. Det var på høje tid, og de her sange har været på vej i 100 år.«

Anders Lund Madsen følger op, mens han bikser med at sætte Lonnies nye album ‘Tæt på’ i computeren:

»Men hvad er det for noget musik, og hvilke sange er du mest stolt af?«
Lonnie: »Det er dansksproget rock, og jeg er mest glad for de to sange, som er mindst kommercielle og mest vrede. Sangen ‘Typisk’, hvor jeg bare er sur på mig selv, og ‘Vilde hjerter’, hvor jeg bare sviner til,« fortæller hun, mens de vrede sange begynder at blande sig i interviewet.

Lorteplade?
Anders Lund Madsen vil dog hellere vende tilbage til fortiden og spørger:
»Det var i 1990 med ‘Hallo Hallo’, og så lavede du en plade bagefter. Var det en lorteplade, når du ser tilbage på det nu?

Lonnie: »Jaa, det har i hvert fald ikke noget at gøre med det, som jeg laver nu. Og grandprix-sangen var slet ikke med på albummet, fordi folk blev uvenner på kryds og tværs efter sejren. Så vi indspillede lige hurtigt nogle sange i en hønsegård i Randers.«
Anders Breinholt: »Har du slet ikke lyst til at tale om grand prix-tiden i dag?«

»I dag er det o.k., men der gik godt nok mange år, før jeg syntes, det var spor sjovt at tale om. Det skulle bare kravle af mig. Det var da en meget sjov aften, men det holdt hurtigt op med at være sjovt med hele det cirkus,« forklarer Lonnie.

Anders Breinholt: »Men det går jo ikke særlig godt for pladebranchen, hvis man laver musik på den gode gammeldags måde. Og du har været i branchen i mange år og har prøvet nedturene om nogen. Det er sejt, at du gør det, men er kampen ikke tabt på forhånd?«

Lonnie: »Det er klart, at køen til min plade er fire gamle veninder og onkel Gert, og det er sgu godt nok til mig. Havde jeg hemmelige drømme om at sælge 100.000 plader, så havde jeg takket ja til de mærkelige tilbud om rumdragter og andre koncept-tilbud for 10 år siden.

Homo-venligt?   
Anders Lund Madsen afbryder: »Men hvad med dit homoseksuelle publikum, der graver du vist din egen grav med den her plade?«

Lonnie: »Bøsserne elsker den, de har været med til at bestemme numrene, jeg har haft flere bøsserådgivere på. Sangene handler om følelser, som alle vi kvinder har mærket, og alle de homoseksuelle, jeg kender – og det er mange – er meget glade for de tekster.

Anders Breinholt: »Men alle kvinder er vrede for tiden. Det er svært at få opmærksomheden som kvindelig debutant, hvorfor skal man lige vælge din plade?«

Lonnie: »Folk skal købe min plade, fordi sådan noget ellers ikke er dér. Der er et hul til en kvinde, der synger råt og lige ud af posen på dansk. Det her er ikke forsigtige sange med en forsigtig vokal. Men jeg udgiver jo ikke pladen for at redde pensionen.«

Anders Lund Madsen: »Men hvordan forsørger du børnene, mens du venter på, at pladen tager fart?«

»Nu har jeg en mand, som er musikant af guds nåde og spiller en masse job. Jeg tjener også penge på at lave musikalsk teambuilding for større virksomheder.«

Anders Lund Madsen griber straks metroXpress-papmegafonen og spørger uddybende: »Hallo, hallo, hvad går det ud på.«

Lonnie: »Det går ud på at skabe arbejdsglæde og bedre arbejdsmiljø, så stressen forsvinder.«
Anders Lund Madsen: »Kan vi ikke hyre Lonnie Kjer til at lave teambuilding på metroXpress? Du er hyret, vi må lige vende tilbage med en dato.«