»Undskyld undskyld, jeg er virkelig ked af, jeg kommer for sent,« siger Daniel Radcliffe, mens han, forfulgt af to tavse pressedamer, skynder sig ind af døren til hotelværelset. 

Han har et fast greb om et glas cola og ser forbavsende frisk og veloplagt ud taget i betragtning af den mængde interview, han har været igennem – og som stadig venter ham. Vi befinder os på det store luksuriøse hotel Corinthia i London. Harry Potter – eller Daniel Radcliffe, som han jo i virkeligheden hedder – er ved at promovere sin nye film ‘The Woman in Black’. Det kan være svært for omverdenen at skelne fiktion fra fakta, når man har spillet en rolle i halvdelen af sit liv, men Daniel Radcliffe er nu færdig med at svinge tryllestaven. Han vil tages seriøst i voksne roller. Og rollen som den unge far Arthur Kipps i den engelske gyserklassiker er et skridt på vejen – væk fra Harry Potter-universet.

Daniel Radcliffe slår sig ned om det runde bord, og der går et splitsekund, inden bygen af spørgsmål rammer ham. Han svarer venligt og opmærksomt og fortæller, at han netop er kommet tilbage til London efter en periode i New York. 

Han har spillet med i en musical på Broadway, hvor han både har sunget og danset. Han savner Manhattan og sine venner der. Men han er meget begejstret for at være med i en gyserfilm.

»Jeg valgte udelukkende denne film på grund af manuskriptet. Jeg læste det, og det var utroligt godt – meget, meget overbevisende. Virkelig velskrevet. Jeg har dog aldrig set musicalen ‘The Woman in Black’. Det er ret bizart. Fordi jeg lavede Potter-filmene, var jeg aldrig med på præcis den skoleudflugt. Alle andre har set det med skolen, men ikke mig, Men selvfølgelig kender jeg showet, for det har kørt hele mit liv,« siger Daniel Radcliffe.

De fleste andre englændere kender også ‘The Woman in Black’, der oprindeligt er en roman, men som har været sat op som musical i 23 år. Nu er fortællingen om den afdøde enke, der lokker børn i døden i en lille, engelsk landsby blevet omdannet til en film. 

Den unge skuespiller med det verdenskendte ansigt virker overraskende normal, hvis man ellers kan være det, når man i en alder af 22 år har flere pund på kontoen end den engelske prins William. Flere gange får han hele bordet til at bryde sammen af grin.

»Jeg ved virkelig ikke, hvorfor jeg er tiltrukket af film om døden. Potter-filmene handlede også om at sørge. Den eneste forklaring, jeg kan finde, er, at jeg voksede op med udsigt over en kirkegård. Det var udsigten fra mit barndomsværelse, så måske er det derfor, jeg er tiltrukket af det univers,« siger Daniel Radcliffe med underspillet britisk humor, inden han fortsætter:

»I virkeligheden er det nok det faktum, at der kommer en interessant side af mennesker frem efter et dødsfald. Det er et karakterskabende øjeblik i en persons liv.«

Da Daniel Radcliffe, foranlediget af sine pressedamer, rejser sig, farer en af journalisterne, en ældre hollandsk mand, frem mod ham med en tusch og en lap papir. Journalisten får en autograf, og en anden får taget et billede sammen med den unge stjerne, inden han giver hånden og er væk.