Kasper Munk spillefilmsdebuterer efter en række vellykkede kortfilm med den intense og kompromisløse ‘Hold om mig’, der nok en gang sætter fokus på børns mobning. Det skaber en stærk, til tider rystende og meget gennemført film, hvis alvorlige efterklange trækker spor med sig længe efter sidste billede har sluppet lærredet.

Sara er en alvorsfuld pige i en af folkeskolens højere klasser. Forældrene er karrieremennesker og sjældent hjemme. I Saras klasse går også Mikkel, der er en kvik fyr med en solid forældreballast – og så er han i det skjulte lidt vild med Sara. Samtidig hænger han ud sammen med de smarte i klassen, som styres af alfa-knægten Hassan, der hele tiden skal skubbe til grænserne for, hvad teenagelivet kan rumme.
Endelig har vi Louise, som en gang var klassens populære pige og tidligere kæreste med Hassan. Men nu er hun kørt ud på et sidespor.

Kasper Munk befolker med andre ord sit univers med en række stereotyper, men af den realistiske og genkendelige type, der bliver behandlet som afrundede figurer med nuancerede karaktertræk og grundlæggende en fælles stræben efter accept og omsorg. 

‘Hold om mig’ er blevet en knugende lille sag, stilsikkert eksekveret og generelt godt spillet. Efter fem korte kvarter lukker Munk linsen på kameraet med så klinisk en præcision, at man ikke kan undgå at tage filmen med sig ud af biografen.

Filmen virker oplagt til de store klasser og til forældre. For om noget er nødråbet fra hovedpersonerne rettet mod den generation, der til dels har ladet staten opdrage deres børn i den tro, at der altid er nogle til at gribe de svage. Se den, og giv dit barn et stort kram.