Hr. Jackson behøver vist ingen nærmere præsentation. Med hans navn burde være en forventning om et massivt overblik og stålsat evne til at skrue en kompleks og flergrenet fortælling sam-men til et helstøbt organisk udtryk. Fuldt udstyret med spænding og solid fremdrift.

Det har fungeret for ham før, så hvorfor er det så lige, at evnen til at lave storladne beretninger med indflettede overnaturlige elementer synes at være røget ud med badevandet? Jackson har med den længe ventede ‘The Lovely Bones’ skabt et deformt og tilnærmelsesvis uelskeligt monster af en film, der hverken indeholder hoved, hale eller troværdige effekter.   

Ydermere er skuespiltalentet stærkt begrænset trods en hob af oscarkyndige navne, og en uventet mangel på magi afrunder et drama, der på papiret har alt, men alligevel ikke formår meget andet end at forvirre og frustrere. Var det ikke for filmens sølle to esser, ville ‘The Lovely Bones’ have fortjent turen ned i afløbet, men Saoirse Ronan og mere end oscarværdige Stanley Tucci redder den fra sin egen undergang.  

Susie blev myrdet den 6. december 1973 af den pigeglade seriemorder George Harvey, der desværre bor på samme vej, og som naturligvis holder sig inden døre med sine sære følsomme hobbyer og fantasier om byens ungmøer. Trist, at Susie ikke forudså, at manden med det stilsikre seriemorderlook (halvfedtet hår, hitleroverskæg og briller at gemme sig bag) og uhyggelige smørrede grin havde lyst til andet end at bage småkager, da han inviterede hende ned i sin hjemmebyggede hule under jorden midt ude i kornmarken; ved mørkets frembrud endda.

Filmen har mangler, der dog på ingen måde inkluderer Saoirses fintfølende portræt af en myrdet ung teenager, der klynger sig til et tabt liv og en familie, der sjældent hører hendes desperate råb fra den
‘verden’ mellem himmel og jord, hun er fanget i. I ‘The Lovely Bones’ er hun den eneste i flokken af store skuespilnavne, der rammer den tone af tung sørgmodighed og stille håb, som filmen så konsekvent sigter efter. Størstedelen af tiden savner man blot et følelsesmæssigt forankringspunkt.